Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- I. Mod Østen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Forklædning at liste os gennem Tibetanernes strænge Grænsevagter
for om muligt at skaffe os Adgang til de hellige Bøgers Land.
Men Kulden og Menneskers og Elementers Ugæstifrihed skal til sidst
hos os vække en Længsel efter varmere Egne. Til Slut skal saa
Indien aabne os sin Favn og efter en uforglemmelig Hvile ved
Ganges Bredder skal vi saa vende tilbage til Evropa og til
Hverdagslivets Prosa.
*
Hvor skøn og venlig straalede ikke den Midsommerdag, da jeg
tog et langt Farvel med mit Hjem for over Østersøens Bølger at
sætte Kursen mod Finland og St. Petersborg. Har du nogensinde
forladt Hus og Hjem og dem, du har kær, med Udsigt til i lange
Tider ikke at høre det ringeste fra dem, ja uden at vide, om du
nogensinde skal se dem igen! Kun i saa Fald kan du forstaa, med
hvilke Følelser jeg endnu en sidste Gang sænkede mit Blik i deres
Øjne for der at søge et Glimt af Haab om et Gensyn. Ja,
Midsommerdagen var lys og klar, men mine Tanker var alvorlige og mørke.
Igennem tusinde Nætter mindedes jeg siden dette sidste Glimt af
Hjemmet og saa alle mine kære staa paa Dampskibsbroen, urolige
for min Skæbne, uvisse om de nogensinde skulde se mig igen.
Nu lyder Dampfløjten, og snart farer jeg med svimlende Hast
gennem det hellige Rusland forbi Moskva og over den majestætiske
Don, som vælter sine grumsede Vandmasser ned mod det sorte Hav.
Som Stjerneskud forsvinder den ene By efter den anden, ligesaa
mange Brændpunkter for Sorg og Glæde, fejlslagne Forhaabninger,
Lykke og Elendighed. Kirkernes løgformede Kugler vokser, idet vi
kommer nærmere, bliver atter mindre og forsvinder fra Synskredsen,
medens Iltoget glider frem ad de blinkende Skinner. Nu lader vi
Vladikavkas bagved os, den lille By, i hvis skidne Gader jeg
travede rundt 1885 som nybagt Student. Natten er mørk og lummer,
medens vi ruller ned mod Jordens største Indsø, det kaspiske Hav.
Damphestens Prusten forstyrrer Steppens stille Ro, af og til brydes
Stilheden ogsaa af en Russers klingende Sang. Blændende Lyn
flammer over Kaukasus, saa at man skulde tro, at denne Bjærgkæde
gemte en Verden af Vulkaner, som endnu ikke var komne til Ro.
Ved Petrowsk, hvor en dobbelt Bølgebryder omslutter Havnen
som en kæmpemæssig Tang, gaar vi ombord paa en elegant
Hjuldamper, der fører os over til det salte, klare Hav til Krasnovodsk,
Jernbanens Udgangspunkt. Det kaspiske Havs blaagrønne Bølger
er lumske og forræderske. Ofte farer en Storm fra Asiens Ørkener
eller fra Kaukasus Bjerge frem og formørker en nys klar og rolig
Himmel. Da piskes Vandet til Skum, og Bølgerne rejser sig i Vælde.
For ikke længe siden gik en Damper ud fra den ene Kyst, men
naaede aldrig den anden. Den forsvandt sporløst.
Man maa ikke forestille sig, at det er med en Følelse af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Thu Jan 11 14:45:18 2024
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/genasien/0009.html
