Gennem Asiens Æventyrlande / 6 (1904) Author: Sven Hedin - Tema: Exploration Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Mod Østen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Velbehag, at man efter Søturen sætter sin Fod paa Asiens Kyst, naar
man gaar i Land ved Krasnovodsk. Denne By er nemlig alt andet
end et jordisk Paradis. Tænk Dem en lille Ravnekrog med hvide
1-Etages Huse med fladt Tag, et Par tarvelige Kirker, alt sammen
omgivet af nøgne, forvittrende Fjælde eller gule Sandklitter. Ikke et
Træ, ikke et Græsstraa og ikke en eneste Draabe Ferskvand! Dette
maa tilføres inde fra Land i store Træfade. Det vilde være en ren
Landsforvisning at skulle bo paa dette sørgelige Sted, som laa her
og stegtes i den brændende Sol.

General Kuropatkin, russisk Krigsminister.

Krigsminister General
Kuropatkin, den samme som
nu kæmper i det yderste
Østen, og paa hvem den
hvide og den gule Race fæster
sine Blikke, havde været saa
elskværdig at telegrafere til
Krasnovodsk, at man skulde
stille en hel Jernbanevogn til
min Raadighed herfra og lige
til Linjens Endepunkt
Andischan. Det var behageligt at
rejse paa denne Maade. Ingen
nysgerrig fik Lov til at kaste
et nyfigent Blik ind i mit
rullende Hjem. En Konduktør
forsynede mig med koldt
Vand til Styrtebad, en herlig
Ting i denne Hede, som steg
til 41 1/2° i Skyggen. Min
Salon var forsynet med Sofaer,
Stole og Skrivebord, og
Vognen var den sidste i Toget
for straks at kunne kobles
fra, hvis det faldt mig ind at
standse noget Sted. Under den bageste Platforms skyggende Tag
kunde jeg derfor sidde og iagttage Landskabet, efterhaanden som
det rullede sig op for mine Øjne og forsvandt i det fjerne, hvor
Skinnerne løb sammen som i en Naalespids.

Vi ruller bestandig længere mod Øst. Luften dirrer over de
hede Klitter, og hed er den Luftstrøm, man føler, naar man kigger
ud, det er som at stikke Hovedet ind i en Bagerovn, ingen Oaser
viser sig, ingen Blomsterduft naar os, vi hører ingen Bække risle,
kun ved Stationerne er der nogen Plantevækst, men den er fortørret
af Solen. Med drønende Genlyd ruller Toget forsigtig over
Amu-Darjas mægtige Pælebro, som snart skal ombyttes med en massiv
Jernbro. Man faar Lyst til at kaste sig ud i disse friske Vandmasser,
som har saa høje Aner. De nedstammer jo fra Fastlandets høje

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>