Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Et Uvejr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ved Lop-nor den 1. December (russisk Tidsregning) det var nemlig
Meningen at tage dem fra de transbajkalske Kosakker. Paa
Kejserens bestemte Ønske skulde de være Burjæter af lamaistisk
Trosbekendelse, thi for saadanne kunde jeg faa Brug i Tibet.
Da jeg nu skulde forlade Kaschgar og snart efter agtede at
skilles fra Karavanen for at opsøge Lop-nor Egnen ad en anden og
usædvanlig Vej, mente jeg, at det nu vilde være praktisk at faa
Kosakkerne med til Beskyttelse for Karavanen, som skulde
medføre den allerstørste Del af min Bagage og 500 Pund rent kinesisk
Sølv. Det blev da bestemt, at to af Konsulateskortens Kosakker
skulde følge med os, indtil vi mødte de burjætiske Kosakker.
Det var et stort Held for mig at have disse fortræffelige Mænd
i mit Følge. Sjældent eller aldrig har jeg været omgivet af en
saadan Trofasthed og Lydighed som i den Tid, de stod i min
Tjeneste. Ligesom deres burjætiske Kolleger, der senere sluttede sig
til os, overgik de Russerne i militær Disciplin, Mod og Duelighed.
Jeg maatte daglig paaskønne Kejserens Venlighed, især da de ikke
kostede mig noget. Naar de var vendte tilbage, skulde de hæve
deres Lønning, og de medførte ogsaa egne Heste vg Ammunition.
Dagen var lummer og varm, da vor tunge Kolonne snoede sig
ud gennem Sandporten i Kaschgars Bymur. Tætte, sortblaa
Regnskyer, der hang ned som svære Draperier, kom dragende fra
Bjergene. Et heftigt Vitdstød og derpaa et til pisker det fine Stof i
Kometens Hale fremad, og saa med eet bryder Uvejret løs med
vanvittig Kraft. Blinkende Lyn, Ziksaklinjer af blændende blaahvid
Ild farer frem og tilbage paa den mørke Himmel, medens Tordenen
ruller med bedøvende Drøn, og Regnen pisker ned, for paa faa
Minutter at forvandle hele Vejen og dens Omgivelser til en endeløs
Lervælling. Heste og Ryttere, Kameler og Oppakning er plaskvaade,
det løber og drypper fra alle fremspringende Punkter; det svupper
i vore Støvler, og det siger »Smask«, bare man rører en Arm.
Vejen bliver slibrig og glat, Kamelerne glider ud og rutscher
af Sted paa deres flade, bløde Fodsaaler. Det volder stor Staahej
med Raaben og Sammenstimlen, hver Gang et af de mægtige Dyr
er faldet omkuld med alle fire Ben strittende ud til Siden, medens
det med sin tunge Byrde giver et Dump, saa det svupper i Pløret.
Naar Kamelen endelig er kommen paa Benene igen, har den et
gult Panser paa hele den ene Side, hvilket næppe er bortskyllet af
Regnen, før Dyret slaar en ny Kulbøtte.
Tordenen ruller som et kæmpemæssigt Artilleri, og hvert Drøn
høres langt bort. Det var, som om Himlen med dundrende
Salutskud vilde hilse vort Opbrud til ukendte Farer og minde os om, at
man ikke ustraffet trodser Naturen. Dette her begynder godt, tænkte
jeg. Heldigvis var mine fotografiske Plader anbragte i hermetisk
tilloddede Daaser og alle Instrumenter godt ferniserede. Den
øvrige Bagage var mindre sensibel.
Jeg burde maaske her omtale Indholdet af mine Kasser, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
