Gennem Asiens Æventyrlande / 11 (1904) Author: Sven Hedin - Tema: Exploration Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Et Uvejr

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fig. 4. Kisil-Su.

Den Karavane, med hvilken jeg den 5. September 1899 forlod
Kaschgar, talte femten prægtige Kameler, et Dusin Heste og en hel
Stab Tjenere. Af Hestene kom ingen levende tilbage og af
Kamelerne kun to. Roligt og majestætisk gik de fra den første Dag med
sikre Skridt ud mod Dødens Land. Af Muselmænd maa jeg præsentere
et Par: Turdu Bey og Fajsullah, to gamle hvidskæggede
Karle fra det russiske Turkestan. I al den Tid, de stod i min
Tjeneste, var de hævet over enhver Ros, men Nias Hadschi viste
sig, skønt han havde gjort en Valfart til Profetens Grav, som en
fuldendt Filur. Særlig vil jeg med et Par Ord nævne, hvoraf det
kom, at de to vestsibiriske Kosakker, Sirkin og Tjernoff deltog i
denne Rejse. Ved en Audiens hos Czar Nikolai i Begyndelsen af
1899 havde Kejseren sagt mig, at han ønskede at sende en
Kosakeskorte med paa Rejsen for at omgive mig med al den Sikkerhed
og Tryghed, som stod i menneskelig Magt. Da jeg tillod mig at
yttre nogen Betænkelighed, eftersom jeg var vant til muhamedanske
Tjenere og ikke havde nogen Erfaring med Hensyn til Kosakker,
lo Kejseren og sagde, at jed aldrig skulde komme til at fortryde
det, hvis jeg lyttede til hans Raad. Paa den Rejse, han selv havde
gjort i Indien, Japan og Sibirien, havde han lært, hvad Kosakkerne
duer til. Jeg takkede Czaren for hans store Godhed, og samme
Dag sagde Kejseren til General Kuropatkin, at han skulde give mig
en Kosakeskorte. Jeg troede dog ikke at behøve ti Mand, men
bad Generalen om blot at faa to. De skulde møde mig i Egnen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>