Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Mit Fartøj
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24 SVEN HEDIN
op til Kanten. Der lægges et Laag over for at holde Røgen borte.
Først naar alt Vandet er kogt bort, og Risengrynene svulmet op, er
Postejen færdig. Jeg kan forsikre, at den er delikat, og at det er
den eneste Ret, som jeg aldrig blev ked af. En vældig Portion
sættes frem paa mit Skrivebord imellem mine Papirer og Instru-
menter. Brød, Te, Mælk og Æg samt Pærer og Meloner fuldstæn-
diggør Spisesedlen. Dovlet og Jolldasch holder mig med Selskab og
følger mig med spændt Opmærksomhed, bedende Blikke og Hovedet
paa Skraa. Min Appetit vækker deres Beundring og samtidig deres
Ængstelse for, at der ikke skal blive noget til dem ogsaa. Naar jeg
omsider er færdig og har tændt min Aftencigar, er det deres Tur.
Nogle herlige Kødben bæres ind, og med højstegne Hænder forde-
ler jeg dem i Gabene paa mine Rejsekammerater.
Der er saa mærkværdig stille omkring Lejrilden heroppe i Strand-
skoven; det kommer af, at Muhamedanerne sidder i Kreds omkring
Madfadet og hugger Maden i sig med Fingrene. De begynder Maal-
tidet med et »Bismillah rahman errahim« — i Guds den Barmhbhjerti-
ges Navn — og naar de slutter Maaltidet, stryger de Hænderne gen-
nem Skægget, eller i Mangel af saadant under Hagen og raaber i
Kor »Allahu ekbår« —- Gud er stor!
Naar dette er besørget, tøver de ikke længe med at sætte Punktum
for Dagen. De lægger sig næsten nøgne paa Uldtæpperne rundt om
den blussende Ild. Solbrændte og kobberbrune, som de er, minder
de i det røde Ildskær om Indianere, som holder Rast efter Dagens
Strejftog.. De havde længe ligget og snorket som gamle Savmøller,
da jeg endnu sad oppe ved mit Skrivebord, og bogførte Dagens Er-
faringer. Teltets Sejldug var trukket til Side og Natten kunde mørk
og ophøjet titte ned til min ensomme flydende Bolig. Den dybe,
hellige Stilhed afbrødes kun en Gang imellem, naar Strømmen førte
et Drivtømmer ind under en Brink. Myggene, som ved Solnedgan-
gen havde danset deres blodtørstige Dans, var ogsaa gaaet til Hvile.
Maanen udgød sit Sølvskær over den brede Flod, der laa udstrakt
og jævn som en bred Landevej. Jeg kunde ikke løsrive mig fra
delte storslaaede Billede. Jeg sad i Timevis og nød det ved min
fredlyste Flodbred Hvilken herlig Nat! Det var, som om en Fre-
dens Engel i dette Øjeblik svævede over Jorden.
Langt, langt borte i det fjerne lyder et Hundeglam, og mine
Hundehvalpe knurrer. Udrevet af det Net af Fredstanker, i hvilket
jeg var blevet indfiltret, skynder jeg mig med at lukke for Teltet og
gaar til Køjs. Det behagelige ved Hvilen forøgedes ved Bevidstheden
om, at jeg her var utilgængelig for Skorpioner og andet nærgaa-
ende Kryb.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
