Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Flodsejlads
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26 SVEN HEDIN
undres over, hvorledes vi skal faa Tid til at stoppe, før vi kører
paa Hovedet ned over Faldet.
Nu høres der en fjern Brusen, som bliver stærkere og stærkere,
Inden vi ved et Ord af det, er vi ved det første Fald, hvor Vandet
fosser med urovækkende Drønen. Der bliver ikke en Gang Tale om
at standse; jeg stiller mig i Forenden og overser Situationen. Hvis
der ikke kommer nogle store Malstrømme længere nede, vil alt gaa
godt.
»Styr lige ned mod Faldet«! raaber jeg, og med Stagerne brin-
ges Færgen midt ud i Strømløbet og glider med rasende Fart over
de sydende Vandmasser. Næppe havde vi passeret dette »farlige«
Sted, før en Snes Mand tilfods ’viste sig paa Bredden; det var Land-
mænd, som var blevet sendt efter os fra nogle nærliggende Ejen-
domme for at hjælpe os over. De var mere forbavsede over al se
vort fiydende Fartøj, end ved at høre, at det uden Uheld havde
passeret Faldet. Disse Mænd kom os dog vel tilpas, thi et Stykke
længere nede, hvor Floden bredte sig, og blev usædvanlig grundet,
kørte vi uhjælpelig fast i Blaaleret. Jeg selv og alle Folkene travede
længe rundt barbenede for at søge efter en passabel Rende; vi be-
høvede kun 23 Centimeters Dybde for at flyde.
»Saa her skal altsaa vor stolte Flodsejlads allierede være forbi«!
tænkte jeg. Nej, det maa den ikke, vi skal videre. Al Bagagen,
Rub og Stub blev baaret i Land. Med forenede Kræfter skubbede
vi Færgen ligesom en Slæde over Blaaleret, men kun med det Re-
sultat, at den satte sig mere og mere fast. Tilsidst stod den som
støbt i Gibs. Nu var gode Raad dyre, atter travede vi omkring i
del forbistrede Ler; der manglede blot en Snes Meter, før vi var
ved det dybe Vand. Som et Møllehjul drejede vi Færgen et Par
Gange rundt, hvorved Leret blev opblødt, og efter fortvivlede An-
strengelser fik vi den endelig bragt flot.
Endnu en Stunds Sejlads førte os til det nederste Vandfald, som
var betydelig højere end det foregaaende. Her vilde vi ufejlbarlig
kænlre, mente man, og der foretoges almindelig Afstemning, hvorved
det vedtoges, at al Bagagen atter skulde bringes i Land. Dette skete
ogsaa, og Muhamedanerne betakkede sig for at være med ved For-
liset. Selv kunde jeg ikke bringe over mit Hjerte at afstaa fra denne
vældige Glidetur. Vi stak et Reb ud fra Agterstavnen og lod nogle
Mand vade ud for at holde igen paa Færgen og styre den, indtil Faldet
begyndte. Jeg selv stod paa Fordækket og havde de sydende og
larmende Vandmasser foran mig. »Slip«! raabte jeg, og som et Lyn
gled Skibet over Kanten. Med et Brag styrtede Forstavnen ned og
ramte Vandspejlet nedenfor Faldet, men ligesaa let og hastig fulgte
Agterstavnen efter, og dermed var Sagen klaret.
Karan-dung er Navnet paa en enlig Bjergknude nær ved Flod-
bredden. Fra dens Top har man en vidtstrakt Udsigt over Flodens
graa Baand, der slynger sig imellem Tarims tavse Skove. Langt
borte i Sydøst lyser der over det grønne ligesom et gult Skær. Ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
