Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Efteraarets Komme - VI. Paa Tarims Vande
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GENNEM ASIENS ÆVENTYRLANDE 39
nærværelse og kraftige Arm fik Runddansen Ende og derpaa gled
Færgen med jævn og prægtig Fart ned ad den mægtige Flod. Ved
Aftenens Lejrplads, der var vanskeligere at vælge end sædvanlig, var
vi ikke alene. En Flok Vildgæs kastede sig med Brag og Plasken
ned i Vandet. Og da vi sejlede videre ved Daggry, var de allerede
brudt op. En enkelt var tilbage, udmattet af Rejsens Strabadser.
Men ogsaa den tog til Vingerne for i den venlige Morgensol at følge
Kammeraternes usynlige Spor gennem Luften. —
Kap. 6. PAA TARIMS VANDE.
Da vi den 30. Oktober ogsaa var draget forbi Khotan-darja’s
Munding, havde vi endelig alle Tarims store Bifloder bag os. Den
førstnævnte Flods Munding var nu tør, men at dens Leje dog skju-
ler Vand, snart strømmende, snart stillestaaende, det kunde jeg be-
vidne, som den 5. Maj 1895 netop ved dens Bredder var blevet
reddet fra en kvalfuld Død af Tørst.
Dagen efter var vi ikke naaet ret langt frem, før en rasende
Østensiorm rejste sig. Floden løb ganske lige, bred og aaben, og
uden Hindring piskede Blæsten dens Vand op i skummende Bølger
og slog mod Færgens Forstavn, saa hele Skroget dirrede. Over begge
Flodbredder fejede en gulgraa Taage af fint Støv, som skjulte Sko-
ven. Teltet truede med at gaa sin Vej, og i lange Tider laa vi gan-
ske stille, medens Strømmen drev videre under os.
Nej, nu blev det altfor galt, Stormen ruliede som en Torden hen-
synsløst henover Jorden. Saa var det bedre at ligge i Læ af Sko-
ven og afvente bedre Vejr. Derinde imellem Træerne var der Dæm-
ring midt paa Dagen, en vældig Ild blev antændt, og det var herligt
at varme sig i Kulden. Men mu fik jeg Lyst til at gøre en rigtig
rask Tur. Jollen blev tilrigget med Bambusmast, Latinersejl og
Ror. Ingen fik Lov til at gaa med, og mine Folk blev næsten sø-
syge af at se, hvorledes jeg førtes bort som en flyvende Aand, der
kun syntes at strejfe Vandspejlet. Det knagede noget betænkeligt i
Masten, men i værste Fald kunde jeg skære mig en ny af en af de
unge Stammer i Skoven. Det var mig en Nydelse saaledes at flyve
af Sted, baaret af Stormens Vinger gennem den vilde Ensomhed.
Jeg havde strygende Medvind, Sejlet stod spændt som en Ballon og
Masten som en Bue, medens jeg sad og lænede mig bekvemt mod
Rælingen og lod staa til. Hvilken Fred var her ikke trods Elemen-
ternes Rasen, det var, som om Mennesker og al deres Færd var langt,
langt borte. Her var det blot Elementerne, der var i Oprør og fej-
rede sit lystige Høstkarneval med gule Konfetti, som dansede ned
ad Tarim. Omsider mente jeg, at det var bedst at holde op, me-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
