Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Paa Tarims Vande
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40 SVEN HEDIN
dens Legen var god. Jeg løb ind ved Bredden, trak Baaden op i
Læ og antændte et lille Baal for at koge min Te og nyde min tar-
velige Frokost. Derefter lod jeg mig drive med Strømmen tilbage
til Færgen, hvor jeg tilbragte Resten af Dagen med at fremkalde de
sidste fotografiske Plader. Dagen efter havde Stormen udraset, og vi
kunde fortsætte. Ved en Hytte paa Bredden stod en Mand og ga-
bede, men det kan nok være, han fik travlt, da han saa os.
Gennem Kara-tagrak, »den sorte Skov«, gik det med en svimlende
Fart; Floden er her lavvandet, og hist og her er der Fald. Vi
sugedes ind mod en fremspringende Odde, og en Katastrofe syntes
uafvendelig, men i rette Øjeblik tog Strømmen selv fat i os, saa at
Færgens Bagbordsside kun fejede langs Krattet og tog nogle Tama-
riskgrené med sig. Det gik, som det var smurt, og det var en Lyst
at se Bredderne glide forbi. Just som vi uden at ane noget ondt
gled forbi en mægtig, overhængende og undermineret Brink, ramlede
hele Historien sammen og overskyllede Styrbordssiden og Folkene
dér med et ordentligt Styrtebad, samt voldte en saadan Søgang, at
vi mod Sædvane fik os en ordentlig Gyngetur.
Et Stykke længere nede dukkede en ensom Kvinde frem mellem
Sivene. Hun raabte uforknyt, at hun ønskede at forære os en halv
Snes Æg. Færgen manøvrerede da saa nær ved Bredden, at Agter-
enden gled tæt ind til Sivkanten. Islam tog mod Bylten med Æg-
gene og tilkastede den ukendte Dame nogle Møntstykker. Hvem var
hun? Hun lignede Vinden; thi vi vidste hverken, hvorfra hun kom
eller hvorhen hun gik.
Det begyndte at blive køligt, og Agterdækkets Baal bler holdt
bedre vedlige end tidligere, og her sad Folkene skiftevis og varmede
sig. Kader læste højt om de muhamedanske Missionærers Æven-
tyr i Østturkestan, og Islam Bey havde i Reglen travlt med at bage
Brød.
Men pludselig fik vi andet at tænke paa. Strømhastigheden for-
øgedes betydetig, og alle Mand maatte være rede hver paa sin Post
med Stagen i Haanden. Den vældige Vandmasse rullede fra den ene
Flodbugt til den anden, og det gjaldt at holde Udkig og stadig tage
mod Tørn i rette Øjeblik. Men en Gang gik det galt, og Færgen
løb med fuld Fart ind mod en lodret Brink, men heldigvis slap. vi
med et Par Kulbøtter og et Læs Jord i Forstavnen.
Floden bliver stadig vildere, den tvinges ind i en smal Passage
mellem 5 Meter høje, øde og ufrugtbare Bredder. Færden bliver
mere spændende, og en Katastrofe er ikke udelukket. Med stærk
Fart passerer vort Skib denne uhyggelige, rullende Hulvej. Vi har
en Fornemmelse, som om vi hjælpeløst suges af en Malstrøm mod
en uundgaaelig Undergang. Men der er intet andet at gøre, end at
følge med og passe vel paa at tage mod Stødene. Vi lod nu den
lille Færge med Kasim drive forud. Lige med ét hørte vi ham en
Dag udstøde fortvivlede Raab: Stands, stands! Floden var her kun
20 Meter bred, og en stor Træstamme var strandet paa Midten, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
