Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. I Hjertet af Sandhavet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68 SVEN HEDIN
paa — 24 Grader. Vi var fuldstændig tilsneede, og Islam maatte
mid Spade og Kost befri mig for Snedækket.
Jeg plejede at klæde mig af om Aftenen ganske ligesom hjemme,
og jeg kan forsikre, at denne Afklædning ikke altid var en ublandet
Fornøjelse. Siddende foran Baalet rev jeg hastig mine Klæder af
mig, og Islam stoppede dem straks ind under min Hovedpude, for
at de ikke skulde sne til om Natten. Derpaa svøbte jeg mig i en
to Meter lang, tyk og blød ulden Kappe, kravlede ind under mit
Tæppe og bandt en blød Ræveskindshætte om mit Hoved, hvorpaa
Islam dækkede mig fast til alle Vegne. Først blev Legemet ganske
stift af Kulde. I denne Seng begynder man med — 20”, og man
maa taalmodig vente, til Lemmerne er blevne saa smidige, at man
kan begynde paa at stoppe alle de smaa Revner, hvorigennem Natte-
kulden kan aflægge Visit. Men efterhaanden bliver der lunt der-
inde, og Sneen, som lydløst sænker sig, bidrager sit dertil. Jeg
sover hele Natten som et Murmeldyr, og hvis Muhamedanerne vilde,
kunde de med største Lethed have givet denne Kætter, som har
lokket dem ind i denne afskyelige Ørken, et dræbende Slag, men de
gjorde det ikke.
Det værste var at staa op om Morgenen, naar det endnu var
bitterlig koldt. Først maa Baalet flamme lystig, derpaa klæder jeg
mig paa, idet jeg sidder foran Ilden. Paa min Mave viser Termo-
metret 30 Graders Varme og paa min Ryg ligesaa mange Graders
Kulde. Uophørlig maa jeg føre Hænderne hen til Ilden for-at tø
dem saa meget op, at jeg kan knappe mit Tøj. Imidlertid falder
Snefnuggene uafbrudt paa min Hals og min Ryg. Islam præsenterer
mig en Blikskaal med varmt Vand til at vaske mig, og det er en
herlig Fornemmelse. Men naar jeg saa først har faaet min Ulve-
skindsvams paa og drukket min skoldhede The, saa er alt igen for-
træffeligt og de smaa Kuidegysninger overstaaet.
Dei blev atter en slem Marschdag; vi maatte anstrenge os for-
færdelig, og Temperaturen naaede ikke op over — 15?. Stadig
sank vi dybere i Sandet, og intet Steds fandt vi Spor af Brændsel.
Vi havde ganske vist taget alt med fra sidste Lejrplads, men ikke
nær nok, saa vi blev nødt til hurtigst muligt at putte os. Om
Morgenen den 5. Januar havde det sneet saa meget om Natten, at
vi havde ondt ved at finde vore Sager under Sneen. Endogsaa
Lejrbaalets Plads var skjult af Sne. Kamelerne saa mærkelige ud,
saa tilpudrede var deres lange Haar, medens der hang Istapper ned
paa begge Sider af Næsen.
I Løbet af Dagen klarede det en Smule op, og tilsidst viste
Solen sig. Men dette var alt andet end behageligt, da Genskinne!t
fra Sneen blændede vore Øjne. løvrigt var det et storartet Skue at
se de høje, hvide Klitkamme i den stærke Solbelysning.
Den følgende Dag forekom Sandklitterne os endnu højere, og
Stemningen var trykket. Heldigvis bragte Dagen derpaa Opmuntring.
Da jeg fra Toppen af en Klit som sædvanlig undersøgte Synskredsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
