Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. I Hjertet af Sandhavet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GENNEM ASIENS ÆVENTYRLANDE 69
mod Syd i min Kikkert, saa jeg en Mængde sorte Prikker og Streger
aftegne sig skarpt i Sneen. Dette kunde ikke være andet end ud-
gaaet Skov. 1 største Spænding fremskyndede vi vore Skridt og
naaede omsider dette Sted.
Ja ganske rigtigt, her havde en Gang i fordums Dage Aar efter
Aar Foraaret klædt i grønt en mægtig Skov, som siden var bleven
kvalt af Flyvesandet, og nu stod kun de tørre Stammer tilbage.
Inden en Times Forløb, laa der mægtige Stykker Træ opstablet
rundt om Lejren. "En Stamme, der var for tyk til at fældes, blev
stukket i Brand, saaledes som den stod. Som en Kæmpefakkel
lyste den længe langt ud over Ørkenens hvide Sne. Tvers over mit
Baal blev der lagt en hul Poppelstamme, gennem hvilken Flam-
merne slikkede som gennem et Rør. Den glødede og knitrede, og
indefra lyste det ud gennem Stammens Sprækker. Den gamle Bark
sprængtes i Knald paa Knald og krummede sig under Flammerne.
Nogle Røgsøjler steg op fra vort Baal mod Himlen, hvor Maanen
nu kom frem imellem de drivende Skyer. Men Kulde og Træthed
tog Magten fra os, Muhamedanerne gravede Huller i Sandet, fyldte
disse med gloende Kul, kastede dem atter til og lagde sig derpaa
ovenpaa.
Under hele Ørkenvandringen optog jeg et nøjagtigt Kort over den
Vej, vi havde tilbagelagt, og da jeg fra min tidligere Rejse bestemt
vidste, hvor Floden Tchertschen-darja løb, kunde jeg om Morgenen
den- 8. Januar love mine Folk, at de næste Nat skulde sove ved
denne Flods Bred. Jeg havde heller ikke taget Fejl. Fra Toppen
af en mægtig Klit saa vi langt borte mod Syd en mørk Linje. Det
var Skovbræmmen ved Tschertschen-darja. Genn:m en Labyrinth
af Tamarisker og Skovpopler naaede vi omsider den længselsfuldt
ventede Flod, som nu laa skjult under et tykt Isdække. Mine Folk
var meget forbavsede over, at jeg saa nøje havde kunnet beregne
Afstanden. De vidste knap, hvad de skulde tro, og maaske mis-
tænkte de mig for, at jeg allerede en Gang tidligere havde gjort den
samme Tur. .
I Byen Tschertschen holdt vi Rast med hele Karavanen, men
anden Dagen foretog jeg med 4 Ryttere en Rekognoscering mod
Vest. Det var ct Ridt paa 340 Kilometer i stærk Blæst og Snefog.
Selvfølgelig maatte vi tilbringe Nætterne under aaben Himmel.
Mere end en halv Time ad Gangen kan man ikke holde ud at være
i Sadlen, men maa staa af og løbe et Stykke for ikke at fryse
ihjel. Allevegne, hvor der var Brænde, tændte vi et Baal for at
blive optøede. Naar vi var til Hest, sad vi foroverbøjede med
Armene tæt sluttede og hvilende paa Saddelknappen, medens vi
overlod Hesten til sig selv. De sidste 24 Timer paa Hjemvejen var
de værste. Termometret var om Natten sunket til under 32? Kulde,
og det var Modvind, saa at vi blev ganske stive af at sidde paa
Hesten. Jeg søgte at skærme mit Ansigt med et Halstørklæde, men
min Aande fik Tørklædet til at fryse fast til mit Overskæg. Og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
