Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. I Hjertet af Sandhavet - X. Døden nær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70 SVEN HEDIN
naar Øjnene løb i Vand mod Vinden, dannede der sig i Øjenhaarene
smaa Isklumper, som jeg fra Tid tii anden maatte tø op for at
kunne se.
KAP: X -DØDEN NÆR
Mit Tog i Tschertschen Ørkenen var førløbet heldig, skønt jeg
stadig var forberedt paa, at der kunde være hændet en Katastrofe.
Allerede tidligere havde jeg været med til en saadan. Den stadige
Uvished og Spænding, det daglige tilbagevendende Spørgsmaal, om
nu ogsaa vore Kræfter vilde slaa til, alt dette holdt os oppe. Jeg
havde allerede tidligere faaet Bugt med adskillige Strækninger af
det indre Asiens Ørkener. Hvordan det gaar til, ved jeg ikke; men
sikkert er det, at mere end nogen anden Egn paa Jorden griber
Ørkenens Storhed mig. Dens betagende Ensomhed, dens dybe Stil-
hed, naar Luften er rolig, dens Klagehyl, naar Stormen pisker den,
og dens sælsomme Flyvesandbjerge. Men det er ingen Børneleg at
drage gennem dens Labyrinther, og det vil sikkert interessere Læ-
serne at høre om den oftere omtalte skæbnesvangre Rejse gennem
Takla-makan Ørkenen.
Det var paa min første Rejse gennem det indre Asien, hvilken
jeg udførte i Aarene 1893—97. Efter at jeg havde afsluttet min
Undersøgelse i Højlandet Pamir, hvis øverste Top Mustag-ata løfter
sig 7800 Meter over Havet, var jeg vendt tilbage til mit gamle
Hovedkvarter Kaschgar, hvorfra jeg tiltraadte den skæbnesvangre
Ørkenrejse. Jeg havde holdt Rast ved Landsbyen Lajlik, det Sted,
hvorfra jeg denne Gang begyndte min Flodrejse, og befandt mig i
Begyndelsen af April 1895 i Merket, en Landsby paa højre Bred af
Jarkent-darja ligeoverfor Lajlik. Den russiske Rejsende Prescheval-
ski havde paa sin sidste Rejse opdaget Bjerget Masar-tag, som han
havde set fra Kotan-darja. Efter de indfødtes Meddelelser havde
han angivet, at dette Bjerg strækker sig paa skraa mod Nordvest
gennem Takla-makan Ørkenen lige til Jerkent-darja’s Bred. Hvis
jeg drog mod Øst, maatte jeg altsaa støde paa disse Bjerge og
kunde der rimeligvis finde Kilder og Plantevækst.
Afstanden fra Merket til Kotan-daårja udgjorde ointrent 300 Kilo-
meter. 1 fire store Jernbeholdere og i Gedeskindssække vilde vi
medtage Vand til 25 Dage. Åarstiden var iangt fremskreden, og
det begyndte allerede at blive varmt. Jeg indsaa godt, at det var
et voveligt Foretagende, men jeg kunde ikke lade være. Jeg havde
kun fire Tjenere: min tro Islam Baj, Muhamed Schah, Kasim og
Jolltschi. Den sidste var en Landstryger, der inde i Ørkenen plejede
at søge efter skjulte Skatte, hvorfor det hed sig, at han kendte
dens hemmeligste Veje. Da han forsikrede, at vi uden Fare kunde
(EST
||
Farka: Pre
Åuttoceasiidiis mn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
