Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Døden nær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TÅ SVEN HEDIN
drage gernem Takla-makan, fandt de andre af Folkene ingen An-
ledning til Ængstelse. Vi medtog rigelig Proviant, Konserves, Klæder,
Instrumenter, nogle Fotografiapparater med 1000 -Plader samt de
tunge Vandbeholdere.
Med knejsende Hoved drog vore otte Kameler den 10. April
1895 majestætisk gennem Merket’s snevre Gader. Landsbyens
Beboere betragtede os med største Forbavselse. »De kommer aldrig
igen«, hørte man dem raabe til hverandre, »deres Kameler er for
tungt lastede og bliver siddende i det dybe Sand«.
Den første: Aften slog vi Lejr i en Hulvej, hvortil nogle af Lands-
byens Beboere havde lcdsaget os med Vand i Kobberkander, for at
vi endnu ikke skulde behøve at angribe vore Vandbeholderes koste-
lige Indhold: Paa denne kølige, stille Aften saa Lejren hyggelig ud.
Jeg havde kort i Forvejen faaet et Telt fra den engelske Konsul i
Kaschgar. Det blev mig fortalt, at en ung Englænder var død i
Teltet, men jeg var ikke overtroisk. I Krattet, som omgav OS,
græssede vore prægtige Kameler og nogle Faar, som vi førte med
til Proviantering. Hanen og nogle Høns, der under Marscherne
hang paa Kamelryggen i en Kurv, galede og kaglede fornøjet, me-
dens de pikkede Foderet op. To Hunde holdt mig ved Selskab,
Jolldasch den første og Hamra.
Den anden Dags Rejse førte os opad i det dybe, tunge Sand,
hvor Kamelerne atter og atter snublede og faldt omkuld. Vi kunde
ikke, saaledes som det var vor Plan, drage videre mod Nordøst,
men maatte lade de høje Klitter ligge til højre. Ad den Vej kunde
vi komme frem uden større Vanskelighed. Hver Aften gravede vi
en Brønd. Vandet var ganske vist en Smule saltholdigt, men alle
Dyrene tog til Takke dermed.
Den 14. April naaede vi en lille Ferskvandskilde, hvor vi holdt
Hvil en Dag. Den 18. April opdagede vi en Sø, som ganske sik-
kert stod i Forbindelse med Jarkent-darja, og som var omgivet af
en prægtig Skov, der var saa tæt, at vi af og til maatte bane os
Vej med Øksen i Haanden. Derpaa maatte vi igennem en uhyre
Slette med høje Rør, som ganske skjulte Udsigten til alle Sider
undtagen for dem, der sad paa Kamelernes Ryg.
Vi følte os lettede, da vi var sluppet ud af denne Rørskov og
atter kunde lejre os | aa et aabent Terræn, nogle lave Klitter, hvor
det vrimlede af Skorpioner.
Dagen efter naaede vi et Bjerg, hvis kløftede Sider hævede sig
op af Sandhavet, og ved hvis Nordside der laa en smuk af rig
Plantevækst omgivet Sø. Vi slog Lejr under et Par store Poppel-
træer. Om Dagen naaede Sandet en Temperatur af 53% men om
Aftenen, naar Taagen lagde sig, blev det temmelig køligt, Moskitoer
og Myg summede i Luften, af og til kvækkede en Frø i Sumpen,
hvor Ænderne snadrede, og af og til lød de græssende Kamelers
Klokker hen over Krattet. Der var saa freleligt og smukt i denne
Oase, og i de følgende Lidelsens Dåge stod den for os som et jor-
f TEN
Ålands sell
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
