Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Døden nær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GENNEM ASIENS ÆVENTYRLANDE 25
En Gang maalte da en mørk Linje fra Synskredsen forkynde Kotan-
darja’s Nærhed.
Det saa slemt ud for os, da Klitterne, hvis Bestigning tog paa
vore Kræfter, atter hævede sig til en Højde af 50 Meter. Man
blev svimmel paa deres Kam, og saa langt mit Blik naaede, var
der ingen Ende paa Sandmasserne. Ved Middagstid fik jeg et
Anfald af Mathed, fremkaldt af Træthed og Tørst, det sortnede for
mine Øjne, og jeg vilde sætte mig ned, da lød en lille Flues Summen
i mit Øre, det eneste levende Væsen paa denne Kirkegaard. Denne
Summen mindede mig om at anspænde mine sidste Kræfter for at
holde Livet oppe. Atter slæbte jeg mig 1000 Skridt frem og sank
derefter udmattet ned paa en Klittop for at afvente Karavanen. Jeg
lagde min Hue over Ansigtet til Beskyttelse mod Solen, og et Øje-
blik efter laa jeg i en dyb Søvn, fuld af Glemsel og bedrageriske
Drømme. Tydelig skelnede jeg Lyden af Poppelblades Raslen ved
Bredden af en blåa Sø, og jeg fornam atter den svale Støvregn fra
et Gletscher-Vandfald, saaledes som jeg havde set saamange i Pamir-
ander "Da vaktes jeg atter til den frygtelige" Virkelighed ved
Kamelklokkernes dumpe Lyd. Mit Hoved var tungt som Bly, og
mine Øjne blændedes af Reflekser ira det gule Sand.
Med sænkede Hoveder og feberblanke Øjne vaklede Kamelerne
forbi mig, de søgte ikke længere efter Græsning. Kun seks af dem
bar endnu Byrder under Islams og Kasims Førerskab. Langsomt
trak Muhamed Schah og Jolltschi de to sidste som Efternølere.
Udmattede af Træthed og Tørst var vi ikke naaet ret langt; vi
gjorde Holdt paa et Stykke jævn Lergrund. Teltet blev ikke mere
rejst, da vi maatte spare paa Kræfterne. Først ud paa Aftenen an-
kom de to syge Kameler til Lejren. "Da Solen var- gaaet ned, og
Luften var blevet sval, kom vore Livsaander tilbage.- Jeg fik den
Tanke, at vi maaske kunde prøve at grave en Brønd. Folkene
hilste det med Begejstring, og Kasim greb straks til Spaden, hvor-
med han bearbejdede den tørre, klingrende Jordbund. I en Meters
Dybde blev Leret fugtigt. En uhyre Spænding greb os, og vi
skiftedes alle fem til at grave. Spaden fordybede sig stadig mere
og mere i denne Grav, som ikke var indviet til Døden, men hvoraf
vi vilde grave Livsens Redning op. I to Meters Dybde var det
sandblandede Ler saa vaadt at vi kunde trille Kugler deraf. Luf-
tens Temperatur var 28!/,?, men det opgravede Sands kun 12".
Det var en herlig Nydelse at trykke Panden derimod. Vi stillede
vore Kobberkander i dette Sand og slukkede vor Tørst med rolig
Samvittighed, snart vilde vi atter kunne fylde vore tomme Beholdere.
Alle Dyrene, endogsaa Hønsene, flokkedes instinktmæssig omkring
Brøndhullet.
Mørket hvilede nu over Ørkenen, men nede i Brøndens Vægge
blev der hulet et Par Nischer, hvori der sattes Lysestumper. Nøgen
som han var, saa Kasim fantastisk ud dernede. Sandet blev hejset
op i en Spand, og bestandig hastigere lød Spadestikkene.
NEEDS
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
