Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Døden nær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82 SVEN ”HEDIN
Livets Halmstraa. Jeg vilde ikke dø. Da den blodigrøde Solkugle
var forsvunden bag Højenes Kamme, havde mit Legeme atter gen-
vundet sin Spændkraft. Endnu en Stund laa jeg stille og over-
vejede. Derpaa aftalte jeg med Islam og Kasim, at vi tre skulde
gaa mod Øst, saa hurtig vi kunde. De to andre Mænd var fuld-
stændig opløste af Træthed og Udmattelse. Kun Jollischi krøb hen
til mig, knyttede Hænderne truende og raabte med hjærteskærende
Stemme: Vand, Vand! Derpaa begyndte han at græde, lagde sig
paa Knæ og bad atter om Vand. Vand her i Ørkenen. Men kunde
man da ikke finde Fugtighed i en eller anden Form? Mit Blik
faldt paa vor Rejsekammerat, Hanen. Med ét Snit blev dens Hals
overskaaret, og Blodet piblede langsomt frem. Det var for lidt!
Vi maatte have mere. Faaret blev det næste Offer. Dets tykke,
rødbrune Blod randt straks og udbredte en ubehagelig Lugt. Vi
kastede os over det, men kunde ikke faa mere end nogle faa
Draaber ned. Og dog kan Tørst gøre et Menneske vanvittigt. Mine
Folk opsamlede en modbydelig Vædske, som Kamelerne gav fra sig,
de blandede den med Eddike og Sukker, holdt sig for Næsen og
drak denne Gift. Islam fyldte et Bæger dermed, bragte mig det
triumferende og sagde »Vand, Herre!« Det gav et Sæt i mig; havde
han fundet en Kilde! Det var min Redning, at jeg ikke lod mig
overtale til at drikk? deraf, og Kasim vogtede sig ogsaa klogelig
derfor. De andre blev bagefter pint af Opkastninger, som gjorde
det fuldstændig af med dem; de skreg og klynkede, som om deres
Indvolde gik i Stykker. Tilsølet af Blod sad Jolltschi som en van-
vitlig og tyggede paa Faarets varme Lunger. I Halvmørket sam-
lede jeg mine Optegnelser, Kort og vigtigste Instrumenter og endnu
et Par andre vigtige Sager og pakkede det i et Par lette Tasker; alt
det andet blev fyldt i otte Kister, som blev stillet ind i Teltet.
Klokken 7 om Aftenen brød vi op. Da vi drog afsted, var
Jolltschi krøbet ind i Teltet, fuldstændig kraftløs og udmarvet.
Muhamed Schah laa endnu paa det samme Sted; jeg lagde ham
noget bedre tilrette og dækkede ham til. Jeg klappede hans Kinder
og sagde Lev vel! men han forstod mig ikke mere, han kunde kun
have nogle Timer tilbage.
De sidste seks Høns sad og kaglede paa Faarets Lig. Hvorfor
dræbte I dem ikke? vil mangen en spørge mig. Ja, hvorfor? Men
hvorfor dræbte vi ikke de to Mænd, der blev tilbage? En Revolver-
kugle kunde øjeblikkelig gøre Ende paa deres Lidelser. Kære Læ-
ser, forsøg ikke, uden Erfaring og paa Afstand, at dømme om sligt!
Ingen Soldat bekymrer sig om, at hans Kammerater styrter om-
kring ham, og han bliver ikke staaende for at forbinde deres S ar.
Hvis han gør det, saa er det, fordi han endnu er sund og sig selv
mægtig. Men vi var legemlig og aandelig syge og utilregnelige,
vore Kræfter var forbi. Tørsten havde lammet os. Og den Smule,
der endnu var tilovers, maatte nu frem for alt bruges til at gøre
et sidste Forsøg paa at naa Vand. Og saa havde vi jo endnu be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
