Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Døden nær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90 SVEN HEDIN
Det er sikkert ligesa vanskeligt for Læserne at fatte de Tanker,
som nu stormede ind paa mig, som det for mig er at beskrive
dem. I denne mørke, svagt skinnende Vandflade afspejlede sig hele
mit kommende Liv, hele min Fremtid. Uden dette Vand vilde jeg
have været fortabt; thi, som jeg senere erfarede, var der langt til
de andre Vandhuller saavel mod Syd som mod Nord. En usynlig
Haand havde ledet mig netop hen til dette Livsens Vand, ved hvis
Bred jeg blev staaende med Tak til Gud, som jeg i dette Øjeblik
følte saa nær.
Derpaa satte jeg mig rolig ned, tog Uhret op af Lommen og
talte min Puls, som hvert M’nut gjorde 49 overordentlig svage Slag.
Den havde sikkert været endnu svagere kort Tid iforvejen, inden
jeg fik Øje paa Vandet. Derpaa fyldte jeg Blikdaasen og drak
langsomt men Gang efter Gang. Jeg følte, hvorledes Livet og Livs-
kraften vendte tilbage. Allerede efter nogle Minutters Forløb kunde
jeg tælle 56 Pulsslag. Hvor rigt og værdifuldt forekom Livet mig
ikke i dette Øjeblik, hvor skøn og ophøjet var ikke den tætte Skov,
som knejste paa den anden Side Vandet! En Tiger eller et andet
stort Dyr raslede i Krattet, men trak sig ved Synet af et Menneske
atter tilbage. Det var, som om intet fjendtligt nu turde nærme sig
den Skabning, der lige var frelst fra Døden! For kort Tid siden
havde jeg mistet alt, hvad jeg ejede, hele min Karavane, alle mine
Folk, mine Rejsepenge, Optegnelser, Instrumenter og fotografiske
Plader; jeg var ene i denne stille Nat og i dette ubekendte Land,
og dog følte jeg mig rigere og lykkeligere end nogen Konge paa
Jorden.
Men der var ingen Tid at spilde, det drejede sig om at redde
et Menneskeliv. Jeg fyldte mine vandtætte Støvler ligetil Randen,
trak Stropperne ind over Enderne paa Spadeskaftet, lagde dette over
Skulderen og vandrede tilbage den Vej, jeg var kommen. Da Taa-
Sen var meget tyk, tabte jeg Sporet inde i Skoven og søgte længe
forgæves. Jeg kaldte paa Kasim, men frygtede for at fare endnu
mere vild i den dybe Skov. I Stedet for antændte jeg et mægtigt
Baal og lagde mig til Hvile. Om Morgenen fandt jeg Kasim døende.
Han havde set mit Baal og hørt min Kalden, men havde ikke
fundet Kræfter til at røre sig fra det Sted, hvor jeg havde forladt
ham Aftenen iforvejen. I to Drag tømte han Støvlernes Indhold
og var reddet! — —
Mere skal jeg ikke fortælle her om denne Rejses Eventyr, jeg
skal kun tilføje, at Kasim og jeg vandrede endnu i tre Dage, før-
end vi traf paa Hyrder, og i den Tid fik vi ingen anden Føde end
Græs, Urter og nogle raa Fisk fra Floden. Og lad mig tilføje, at
jeg Dagen efter havde den Glæde at se Islam, som grædende ka-
stede sig for mine Fødder. Han havde reddet Optegnelserne, "
Kortene, nogle Instrumenter og Rejsepengene og han sagde, at
vort store Baal ved Poplerne alter havde indgydt ham Mod og
TED
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
