Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Døden nær - XI. Til de vilde Kamelers Land
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GENNEM ASIENS ÆVENTYRLANDE 91
Kria Om "de fo andre”Mænd hørfe vi aldrig: mere noget. Lige-
som Kamelerne sover de Dødens Søvn under de vandrende
Gravhøje.
har; AES TIE DE VIEDE" KAMELERS LAND.
Efter de sørgelige Erindringer om den skæbnesvangre Ørkenrejse
i Aaret 1895 fortsætter jeg Skildringen af min anden Rejse.
En lang, trættende Marsch gennem Tschertschen-darjas Skove
og langs nedre Tarims Deilta-Arme laa bag os, da vi den 24. Februar
1900 lykkelig vendte tilbage til Hovedkvarteret i Jangi-køll. Allerede
en Mils Vej forinden kom Skarer- af indfødte os i Møde for at
hilse påa os. Efter at vi stille og sporløst var forsvundne i Ør-
kenens Dyb, havde de næppe haabet nogensinde at gense os, og nu
gav de højlydt deres Glæde Luft. Men det prægtigste for mig var
dog at se mine fire Kosakker komme stormende paa deres fnysende
Heste. De to burjætiske Kosakker fra Transbaikalien var ankomne.
De bar mørkegrønne Paradeuniformer, Gevær i Rem over Skulderen,
høje sorte Lammeskindshuer og blanke Ridestøvler. Trods deres
udprægede mongolske Træk tog de sig godt ud paa deres højbenede
Heste, som de styrede med overlegen Sikkerhed. I Sammenligning
med dem saa jeg selv ud som en pjaltet Tigger; saa medtaget var
min Dragt af Vinterfelttogets Besværligheder.
Deres Navne var Schagdur og Tscherdon, og de var begge 24
Aar. Deres Sprog er mongolsk, men de talte ogsaa flydende Rus-
sisk og lærte i min Tjeneste Dschaggatai-Tyrkisk, saa at de uhindret
kunde samtale med de muhamedanske Kosakker. De medbragte
Vaaben, Munition og Klæder, og deres Sold var udbetalt dem for
to Aar. Kejseren havde befalet, at jeg ikke skulde have Omkost-
ninger med dem. Kort efter var de mig ligesaa hengivne som deres
russiske Kammerater Sirkin og Tschernoff. Jeg kunde ikke over-
vinde mig selv til at sende disse sidste tilbage, men i Stedet for
sendte jeg Ilbud til Generalkonsulen i Kaschgar med Anmodning om
at” maatte beholde dem. I sluttet Trop red vi ind i vor egen
Landsby. Midt paa Torvet imellem Mennesker og Dyr stod en
mægtig Tiger og viste sine hvide Tænder. Ved nærmere Under-:
søgelse viste det sig, at den var skudt og derpaa frosset stiv i denne
naturlige Stilling.
Alt gik ellers godt. Mulæslerne og Hestene var tykke og fede,
de tilbageblevne Kameier og Dromedaren var blevne godt i Stand,
men som sædvanlig i det tidlige Foraar var de temmelig vilde.
Især Dromedaren var frygtindgydende, naar den i sit ustyrlige
Raseri skar Tænder, saa Skummet stod den ud af Munden. Den
udstødte dumpe og uhyggelige Brøl, rullede vildt med Øjnene og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
