Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Til de vilde Kamelers Land
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GENNEM ASIENS ÆVENTYRLANDE 97
tilsidst liggende. Kødet var særlig velkomment, da vi havde savnet
frisk Proviant i flere Dage, og ogsaa Hundene, nogle Ræve og en
Grib kunde deltage i Fesimaaltidet. Kamelens fine, bløde Uld blev
medtaget for deraf at spinde Snore og Reb.
Nogle Dage senere foretog vi en uendelig lang Ørkenmarsch,
medens vi ivrig spejdede efter den nærmeste Kilde Altimisch-bulak.
Vi blev ved at marschere, indtil det blev bælgmørkt, uden at kunne
finde den, og slog tilsidst Lejr paa Lykke og Fromme. Men Dagen
efter fik vi fra Toppen af en Høj Øje paa en gul Sivmark; det var
den herlige Oase »De 60 Kilder«.
Det stadige Friluftsliv havde i den Grad skærpet Abdu-Rehims
Synsevner, at han straks opdagede en Kamelhjord, som græssede
bag Sivmarken. Selv ved Hjælp af Kikkerten kunde jeg næppe
skelne Dyrene. Den erfarne Kameljæger overtog nu Ledelsen og
ilede, ledsaget af mig og Tschernoff, til Oasen. Vi passerede de
saltholdige Kiider, som var indfattet af tætte Sivbuske og Tamarisker.
Overalt var Jorden bedækket med herlige Flager af fersk Is. For-
inden Abdu-Rehim blev staaende bag nogle Tamarisker, havde vi
passeret den største Del af den lille Oase, der ligger skarpt be-
grænset ligesom en Ø i Ørkenens Hav.
Hjorden bestod af en stor mørk Hingst og fem andre Dyr, tre
Hopper og to Føl. Den ene Hoppe og et af Føllene græssede
flittig, medens de andre laa ned i Hvilestilling med Hovedet vendt
mod os, det vil sige vendt bort fra Vinden. Afstanden beløb sig
til 300 Meter, jeg havde derfor udmærket Lejlighed til at iagttage
deres Bevægelser i det frie. De to græssende Kameler gik med
Hovederne langs Jorden, løftede dem af og til, naar Munden var
fuld, tyggede langsomt og saa kraftigt, at det tørre Siv knasede
mellem deres Tænder, og lod Blikket glide ud over den aabne
Synskreds. De viste ikke ringeste Tegn til Uro og havde ingen
Anelse om, hvad der forestod dem. Jeg følte, at det var fejgt saa-
ledes at snige sig ind paa disse ædle Dyr og overfalde dem fra et
Baghold. Derfor drog jeg et Lettelsens Suk, da mine Skytter fej-
lede; for min Sympati var afgjort paa Kamelernes Side. Denne
Gang stod det dog skrevet i Skæbnens Bog, at en uskyldig skulde
lade sit Liv.
Lydløst og usynlig som en Panter og med Øjne, der lyste af
lidenskabelig Jagtglæde, forsvandt Abdu-Rehim med sin gamle For-
lader i Haanden, idet han sneg sig bag Buskene for at komme
i Nærheden af Kamelernes ny Standkvarter. Alt blev stille, og jeg
iagttog spændt, hvad der vilde ske. Nu bragede Skuddet, og fem
Kameler travede langsomt hen imod vort Skjnl, men gjorde derpaa
pludselig omkring og for i vildt Løb i Retning af Kurruk-tags
Bjerge. Den unge græssende Kamel var blevet ramt i Bugen og
fik endnu en Kugle i Halsen, da den rejste sig for at følge sine
Kammerater.
Den laa paa alle fire Knæ og tyggede paa de Sivblade, den
Gennem Asiens Æventyrlande. 13
)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
