Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Igennem Ørkenen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GENNEM ASIENS ÆVENTYRLANDE 103
Den 3. April begyndte med en heftig Storm af Nordost. Skum-
mende væltede Bølgerne sig hen over Søen lige mod vort Telt paa
den sydvestlige Bred; dette indgav mig en kaad Tanke. Jeg kunde
ikke se disse lokkende Bølger uden at komme i Lag med dem.
Mine Lunger var jo fulde af Sand og Støv; jeg vilde ikke blot bade,
men ogsaa sejle paa det krystalklare Vand. Desværre havde vi
ingen Baad, men hvad gjorde det? Vi. lavede os hurtigt et Fartøj,
som ganske vist ikke kunde kaldes nogen Baad, men som dog skulde
bære os tvers over Søen. Ved Bredden var der nok af tørt Træ,
men da jeg prøvede det, viste det sig, at det gik til Bunds; i den
Grad var det gennemtrukket med Sand. Men vi havde de seks
tomme Gedeskindssække tilligemed de korte Stænger, ved hvilke de
havde været ophængt paa Kamelerne. Dette Materiel bar vi op til
Søens nordøstlige Hjørne. Vi blæste Luft i Skindene, bandt dem
fast ved to Stænger, og Fartøjet var færdigt. Da Tschernoff indtog
sin Plads paa den ene Stang, var hele Stadsen nær kæntret, men
jeg skyndte mig med at tilvejebringe Ligevægt. Vi red halvnøgne
paa Stængerne, medens Benene hang ned i Vandet. Vor Ryg tjente
til Sejl, og med Strøm og Vind drev vi langsomt over mod Teltene.
I larmende Skarer fløj Vildænderne op, saasnart vi nærmede os
dem ude paa Søen. I Løbet af faa Minutter var ogsaa vor Over-
krop gennemblødt, thi enhver Sø, der rullede forbi os, gik hen
over Flaaden og gav os et ordentligt Styrtebad. Vi maatte klamre
os fast for ikke at blive skyllet overbord.
Blæsten i Forbindelse med det vaade Tøj virkede saa afsvalende
påa os, at vi knap var kommet midt ud paa Søen, før jeg havde
faaet mere end nok og længtes efter Land. Vi frøs, saa Tænderne
klaprede i Munden paa os. Da vi omsider var kommet i Land,
klædte vi os helt af og tørrede og varmede os ved Ilden og krøb
derefter ned i Soveposerne for at blive rigtig varme.
Ved Solnedgang fik Himlen et mærkeligt Skær. Hele den østlige
Synskreds straalede i en uhyggelig Farvetone. Jeg: vidste frå en
tidligere Lejlighed, hvad det betød. Den sorte Storm fo’r som
rullende Torden hen over Jorden, Bølgerne slog i ubændigt Raseri
mod Kysten, saa Teltene blev oversprøjtede og maatte flyttes læn-
gere ind paa Land.
I de følgende Dage drog vi langs med Kara-koschun for at op-
søge en Fiskerlandsby. En Dag meldte en sort Røgsøjle, at Lop-
folket havde stukket Sivene i Brand. Gennem en Labyrint af
Sumpe og tørre Landtanger naaede vi deres Landsby Kum-tschappgan,
og først dér havde vi det godi og levede næsten udelukkende af Fisk.
Med Landsbyen som Udgangspunkt foretog jeg to Baadture
over Moserne og Søerne, saa langt man kunde komme gennem SIi-
vene; disse blev tilsidst saa tælte, at man uden ringeste Vanskelig-
hed kunde gaa hen over de af Stormen nedpiskede Siv. Her plynd-
rede vi alle mulige Vildgaase- og Vildandereder. Kunde vi ønske
os mere end Æg og Fisk?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
