Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Igennem Ørkenen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106 SVEN HEDIN
blev slæbt over Land til en nydannet Flodarm. Derefter hjalp
Aarerne os paa Tarims Delta-Arme. Bestandig gik det op ad Strøm-
men, henover Søernes Vandspejl, gennem Labyrinter af tætte Siv-
skove, stadig opad Strømmen, indtil vi endelig en Aften landede i
den stille Bugt, hvor vor kære gamle Færge laa og sled i sine For-
tøjninger. Dermed var Rundrejsen til Ende.
I Hovedkvarteret stod alt godt til, kun Parpi Bey var ikke læn-
gere i de levendes Tal. Under vort Fravær var han pludselig bleven
syg og døde efter to Dages Forløb — i den største Ro og uden
Frygt. Jeg savnede ham i høj Grad; thi han tilhørte den gamle
Stamme, som 1896 havde været fed. mig i Thibet. Alle Muhame-
danerne aflagde et Afskedsbesøg ved hans Grav, som var smykket
med flagrende Vimpler paa lange Stænger, indtil vi for bestandig
forlod denne gæstfri Kyst.
I min Egenskab af Ekspeditionens Leder bevilgede jeg mig selv
en ti Dages Ferie, som dog blev benyttet til flittigt Arbejde. Kara-
vanens Intendantstab havde især meget at gøre; der blev indkøbt
30 Heste og Proviant for lange Tider. Torvet i vor Landsby blev
igen forvandlet til et Skibsværft. Den store Færge, som nu atter
skulde i Ilden, blev forbedret. I Stedet for Teltet blev der paa For-
dækket bygget en meget hyggelig Kahyt, overtrukket med hvide
Filttæpper og møbleret paa sædvanlig Maade; kun Gulvtæppe mang-
lede; thi nu behøvede jeg Lufttrækket gennem Revnerne imellem
Dæksplankerne, En Markise beskyttede Skrivebordet, men om Nat-
ten lod Kahytten sig lukke fuldstændig til for at holde Myggene og
Moskitoerne borte. Ned fra Taget hang der i en Staaltraad en
Lysekrone, som var lavet af en Sardindaase. Paa Agterdækket byg-
gede Kosakkerne sig en lignende Kahyt.
Da alt dette var færdigt, gav jeg Kosakkerne en ny Opgave at
løse. Min lille Tøjbaad vakte nemlig stadig den største Forundring
hos de brave Lopmænd, men naar jeg fortalte dem, at vi hjemme
havde Baade, der ved Hjælp af et Sejl næsten kunde gaa op mod
Vinden, rystede de paa Hovedet og sagde: »Nej, Herre, det er umu-
ligt uden Aarer at sejle mod Vinden«. Jeg købte derfor en passende
Baad, som blev udstyret med Dæk og med Jernkøl (to af vore
Spader) samt Ror, Mast og Sejl. Paa faa Dage var Kosakkerne
færdige med den. Paa ct Sted, hvor Floden var meget bred og
aaben, blev Kutteren prøvet. Alle Vegne fra kom de indfødte til.
Det blæste godt, og den lille Baad skar som en Kniv op mod Vin-
den og vakte den største Forbavselse, men jeg maatte ikke være
bange for at blive. vaad, thi Baaden løb tildels under Vand, saa at
jeg maatte ride paa Luvsidens Ræling.
De glade, herlige Hviledage var snart forhi, og den Morgenstund
kom, da Karavanen stod rede til atter at marchere videre. Belæs-
sede med deres høje Byrder og ledsagede af de fleste af mine Tje-
nere tilligemed beredne Lopmænd, forsvandt vore Heste og Kameler
snart i Kratskoven. Det var ct herligt Skuespil, fuldt af Farver.
PSESTORTE; |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
