Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Igennem Ørkenen - XIII. Farlig Sejlads
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GENNEM ASIENS ÆVENTYRLANDE 107
Kosakkerne og Tschernoff var Karavaneførere, de havde Befaling til
at begive sig til den friske, græsrige Dal Mandarlik i Nordthibet,
hvor vi om to Maaneder skulde mødes.
Nu laa vor Landsby, som de indfødte havde kaldt Tura-sallgan-
ni (de af Herren opførte Huse), forladt og øde. Alle de Købmænd,
som havde opslaaet deres Butikker ved Torvet, var dragne bort.
Vore Hytter skulde for Fremtiden kun huse Skorpioner og Edder-
kopper. Nogle selvbevidste Krager inspicerede allerede den for-
ladte By, medens der endnu opsteg Røg fra den sidste Ild paa
Muhamedanernes Ildsted.
Det blev kun en By af ringe Varighed, den som vi her havde
anlagt, og det var en sand Lykke, at vi ikke et Aar senere havde
betroet os til denne Kyst. Thi da i Aaret 1901 Foraarssmeltningen
strømmede gennem Flodlejet, rev den hele den venstre Flodbred
med sig, og i et Øjeblik var Hytter, Stald og Torvets eneste Poppel
sporløst forsvundne.
KAP XHE FARLIG SEJLADS.
Næppe var Klokkeklangen døet hen i Kratskoven, før jeg sammen
med Sirkin, Ørdek og nogle Rorkarle, forlod Færgen i to Baade for
at foretage Dybdemaalinger og optage et Kort over Søen Gøllme-ketti
paa den højre Bred af Tarim. Søen er næppe ti Kilometer lang og
ligger omsluttet af mægtige Klitter. Ved Hjælp af Strømmen og
Aarerne gled vore lette Fartøjer i strygende Fart ned ad Floden og
bøjede ind gennem den smalle Kanal, som forbinder Floden med
Søen, hvis lysegrønne Vandspejl strækker sig langt mod Syd. Det
blev en. farlig Rotur; thi Vinden voksede til en halv Storm. Alle-
rede paa Floden havde vi maattet ligge stille og øse Baaden, men
nu havde vi hele det oprørte Vand foran os og gled ubetænksomt
ud paa dets falske Dyb. Dyb, sagde jeg? Men det var endda ikke
det. værste; hvis .Vandet. havde været dybt. Det er meget værre,
naar som her Fladvandet fortsætter sig saa langt, at Baaden under
heftig Bølgegang siøder mod Sandbunden; thi naar saa Bølgeslaget
kommer fra Siden, kæntrer Fartøjet ufejlbarligt.
Selv ved ringe Søgang er Lopbaadene overordentlig farlige.
De er udhugget af en eneste Poppelstamme, og Bunden er altsaa
rund. Derfor kan en uøvet Rorkarl ikke holde Ligevægten, efter-
som Baaden ved (den ringeste Bevægelse vælter. Dette afværger
Lopfolkene dog med Aarerne, som for det meste hænger i Vandet,
og iøvrigt balancerer de i Baadene ligesaa sikkert og trygt som vi
paa vore Cycler.
For at undgaa Stød fra Bunden maatte vi holde- os et godt
N y)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
