Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Farlig Sejlads
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PARRE
GENNEM ASIENS ÆVENTYRLANDE 109
Mosebrand et storartet Skue. Med forbavsende Hastighed greb Il-
den om sig. Det knaldede og sprudede mellem de tørre Sivstængler,
det hvæsede, kogte og dampede, naar Ilden kom i Berøring med
Vandfladen. Flammerne rullede som Lavastrømme ind i de tætte
Sivskove, fra hvilke der opsteg hele Skyer af kulsort Røg. Et Par
Gange greb Ilden om sig i Retning af Færgen, og jeg begyndte at
frygte for, at den skulde blive et Rov for Flammerne, men alt gik
dog godt, og vi slog Lejr ved Landsbyen Jekkenlik-ni, der ligger
paa en Ø.
Den 25. Maj foretog jeg sammen med Schagdur, nogle paalide-
lige Fiskere og to Baade en Rotur til den store, i Sandørkenen lig-
gende Sø Beglik-køll. Den gamle Kirgui Pawan kom ogsaa med.
Først sejlede vi over Jekken-lik-køll, trak derefter Baadene over en
Landtange og kom ind i den lange, smalle Kanalarm, som førte til
Beglik-køill.
I Atmosfæren herskede der fuldstændig Ro, og ikke et eneste Siv
bevægede sig. Overalt var der Stilhed og Ko, kun nu og da hørte
man en Vildands Snadren. Det vældige Vandspejl laa saa roligt
som en Glasrude, og det gjorde mig næsten ondt at forstyrre dens
Overflade. Spejlbillederne fra Klitterne stod ligesaa tydelige og
skarpe paa Yandet som selve Originalerne. Det hele virkede som
en Øjenforblændelse. Vi havde et Landskab over os og et andet
under os, begge var de lige øde og gule, men Søen straalede i
blaat Skær, og dens Vand var klart og rent som Krystal. Vi roede
lige mod Syd, og Solen skinnede os varmt ind i Ansigtet. Uafladelig
maatte jeg stænke Vand paa min tynde, hvide Dragt for at føle
nogen Køling.
Dagen gik hen under flittigt Arbejde med godt Resultat. Oppe
fra en høj Klittop blev den omliggende Egn omhyggelig undersøgt.
Sandet var gloende varmt og brændte gennem Saalerne; derfor var
det herligt at kunne plaske en Smule i Vandet, da vi var komne
tilbage til Baadene.
Længe havde vi dog ikke holdt Hvil, da Kirgui Pawan pegede
paa de høje, stejle Klitter paa den anden Bred og hviskede: Kara-
buran (den sorte Storm). En mørk Søjle hævede sig over Syns-
kredser og bar et Søjlehoved af lysere Skyer, paa begge Sider dan-
nede der sig flere saadanne Søjler, indtil de efterhaanden voksede
sammen til en eneste taaget Masse. Nu vidste vi, hvad det gjaldt.
I et Øjeblik blev Sagen dehatteret. Lopfolkene stemie alle som
en for at blive, hvor vi var. Kirgui Pawan var ingen Kryster, men
ansaa det dog for en vovelig Sag at ro over den største og dybeste
Sø, som skilte os fra Kanalmundingen. Havde man endda kunnet
sejle langs Bredden, saa havde det ikke været saa farligt, men netop
den venstre Bred var afbrudt af en lang, dybt indskaaret Bugt, og
man maatte derfor krydse den aabne Vandflade.
»Baadene ud«! raabte jeg, og alle Mand indtog i en Haande-
vending deres Pladser, satte Aarerne i Vandet og paa faa Minutter
NEELERREY
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
