Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Farlig Sejlads
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1409 SVEN HEDIN
var vi ude paa Søen. Vi for hen over det rolige Vand, og Søen
fossede foran Boven, Aarerne krummede sig som Buer, og jeg ventede
hvert Øjeblik at høre dem knække. Loggen udviste en Hastighed af 21/,
Meter i Sekundet eller ni Kilometer i Timen, hvad der maa kaldes
godt roet. Muhamedanerne blev uhyggelige til Mode, og hvert Øje-
blik udstødte de et alvorsfuldt Ja-Allah. Endnu var Luften fuld-
kommen rolig, men man følte, at der forestod noget frygteligt, og
man | saa paa Himlens vekslende Farvespil, hvor hastig Stormen
vandt Terræn.
»Nu har den naaet de yderste Klitter,« raabte Kirgui Pawan, og
i samme Øjeblik svandt de nys saa skarpe Omrids af den gule
Klitrække, saa hele den østlige Bred blev indsvøbt i en tæt graa-
gul Taage. »Ro til, Børn, ro til!« Chodaim-var (Gud er ttl) til-
føjede han. Der herskede et Øjebliks Stilhed, i det næste forsvandt
Vandfladens glatte Spejl, som om en skarp Syre havde ætset det
bort; der lyder en uhyggelig Brusen, idet den sorte Storm slaar
ned paa Vandet. I samme Øjeblik naar de første Vindstød os, efter-
fulgt af andre. Bølgerne ruller lige mod vor Styrbordsside, og deres
Skumkamme bliver stadig bredere. Lopmændene roede som af-
sindige, vor Hastighed var nu sikkert over ti Kilometer i Timen.
»Vi slipper ikke over«, raabte de, »ja-Allab« !
Hastig klædte jeg mig af lige til Hofterne og bragte de Instru-
menter og Papirer, som ikke maatte gaa tabt, i Sikkerhed. »Nu er
den der«, raabte vore Roere, lagde sig paa Knæ, bøjede sig for-
over og arbejdede med Fortvivlelsens Kraft. Aareslagene fulgte saa
læt efter hverandre som en Hjuldampers Skovlblade.
De første Vindstød havde været– Forløbere, nu kom Stormen
selv med en rent forbavsende Magt. Den gav os formelig et Slag,
som vilde have væltet Baaden, hvis ikke Lopmændene hastig havde
kastet sig over i Luvsiden; for et Øjeblik siden havde den nord-
lige Bred endnu været synlig for os i det fjerne som en fin, gul
Linje. Men nu forsvandt alt, og vi var indhyllede i en fin, storm-
pisket Støvtaage. En alvorlig Følelse greb os, da vi ikke saa andet
end rasende, sydende Bølger, mellem hvilke Baaden forsvandt. Af
Bredderne var der nu ikke Spor at se.
»Hold dig fast ved Baaden, hvis den fyldes! raabte jeg til Schag-
dur, der ikke kunde svømme. Nu gjaldt det. Mørke og buldrende
kom Bølgerne i ustandseligt Tog, medens Vinden piskede deres
Skumkamme til Støv. Roerne holdt udmærket ud og overvandt
Hindringerne derved, at de paa skraa smuttede ind mellem Aab-
ningerne i Bølgekammene; endnu havde vi ikke taget meget Vand
ind, og jeg øste af alle Livsens Kræfter.
Denne Kamp for Livet forekom «mig en-Evighed.… Med- Armen
parerede jeg hver ny Bølge, og inden den næste kom, søgte jeg at øse
den forrige ud af Baaden. Men dette hjalp ikke i Længden, Baaden
blev stadig tungere at ro, vi var dødtrætte og maatile snart give
fortabt. Rundt om os var der mørkt, skønt Solen endnu ikke var
( Fa
did
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
