Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Farlig Sejlads
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GENNEM: ASIENS. ÆVENTYRLANDE 145
Kara-koschun, hver den bukker under efter paa 2000 Kilometer at
have kæmpet med Ørkenen. Ved Fiskerbyen Tscheggelik blev vor
gode, gamle Færge ladt i Stikken og foræret til Landsbyen, som
var henrykt over en saa storartet Gave. Paa provisoriske Ponton-
færger gik vi saa til Abdall, hvor Flodrejsen endte.
I de sidste Dage havde jeg modtaget en ubehagelig Efterretning,
et -nyt Ilbud bragte den Besked, at Sirkin og Tschernoff maatte
vende tilbage paa Grund af Bokseropstanden i Kina. Jeg blev der-
for nødt til at sende Kureren til vort Hovedkvarter i Nord Tibet
med Befaling til Tschernoff om straks at komme til Abdall: Det
var mig en Trøst, at jeg i ét Brev til Kejseren - havde rost, Kosak-
kerne og sagt, hvor uundværlige de var mig. Som man senere vil
erfare, havde denne Henvendelse ikke været; forgæves.
En af Turdu-Bey ledet Kamel- og Hestekaravane ventede. mig;,i
Abdall, hvor Forholdene tvang mig til’ at sætte min Taalmodighed
paa Prøve ved flere Dages Ophold. Først” maatte:jeg afvente Tscher-
noff’s Ankomst, og derpaa ventede vi flere Dage længselsfulde paa
en ordentlig Storm for at kuune bryde op.: Sågen. var nemlig den,
at den lave Slette omkring Sumpen havde: forvandlet sig til et sandt
Helvede af Bremser, som gjorde. det umuligt og livsfarligt for
Mennesker og Dyr at vove sig derigennem. " Vore Kameler, som
havde mistet Vinterulden og var ganske nøgne, saavel som Hestene,
maatte vi holde indelukkede i et. stort Skur, tæt bygget af Siv. Kun
efter Mørkets Frembrud kunde man føre Dyrene til Vandingsstedet.
Hvis der blot rejste sig en Østenstorm, vilde Bremserne sporløst være
forsvundne.
Baade Kosakkerne og jeg boede i Sivhytter. Tschernoff ankom
frisk og sund, men meget "bedrøvet over, at- han, da alle længtes
efter Livet i Bjergene, skuide forlade os. ’)Derpaa ventede vi endnu
ct Par Dage paa Stormen, men den kom ikke; Tiden biev dog an-
vendt paa bedste Maade. Det var mig en stor Fornøjelse at studere
Lopfolkets simple Digtekunst, dets Kærlighedshistorier og Æventyr.
Jeg behøver vel næppe at sige, at denne Digtekunst er mer end
simpel. Som overalt drejer den sig mest om Kærlighed, og ud over
Fiskeriet, Sejl- og Roture strækker Lopfolkets Interesser sig ikke.
Der gaar en vemodsfuld Understrøm gennem alle deres Sange, men
deres Kærlighed til Hjemmet virker kvægende i al sin rørende
Barnlighed. TI ensformig Tarvelighed lever disse Mennesker deres
Liv, og dog elsker de deres Land og dets Søer. De elsker dem i
det mindste ligesaa varmt, som vi Nordboer vore Fjelde, vore Lyng-
heder og vore Marker. Og dog har vi saa meget, hvoraf vi har
Ret til at være stolte, hvad Lopfolket ikke har.
Q By
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
