Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Til det nordlige Tibet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OR Ree i
GENNEM ASIENS ÆVENTYRLANDE 199
Mos. Det eneste Brændsel, som fandtes, var Gødning af Yack’er,
Kulaner eller Vildæsler, som maatte opsamles ved Vandingsstederne.
Murmeldyrene peb skingrende foran deres Jordhuller, og Agerhønsene
kaglede ivrigt paa Bjergskrænterne. sTscherdon nedlagde nogle
Stykker.
Næste Morgen var det fuldstændig vinterligt, og Landskabet for-
svandt under en Art Snedække, Naar Højsommeren er saadan, faar
man Respekt for Vinteren i disse Egne. I tæt Snefog drog vi den
22. Juli til en Dal med sparsomt Græs; om Natten blev det Sne-
storm, og Temperaturen sank til —— 5 Gr.
Ved Daggry blev jeg vækket ved et frygteligt Spektakel, og
hastig ilede jeg ud af Teltet. Der var sikkert sket noget ubehage-
ligt. Imellem begge vore Telte viste der sig Ulvespor. Kun fire
Faar, der havde været bundne, var der endnu. De øvrige var for-
svundne tilligemed Driveren Nias. Hele Mandskabet drog ud for
at søge efter dem og fandt rundt om imellem Højene ni sønder-
revne Faar. Kun et blev reddet, og et var ikke til at finde.
Nias, som rystede af Ophidselse, beskrev det natlige Æventyr
paa følgende Maade. Som sædvanlig havde han sovet imellem Faa-
rene under et Filttæppe og vaagnede midt i den hælgmørke Nat
ved deres Brægen, som dog kun lød svagt under Stormens Hylen.
Han fo’er op og opdagede tre Ulve, som havde gjort et Angreb paa
Faarene mod Vindsiden for at jage dem bort fra Teltene og saa
tage dem videre under Behandling. Nias gav sig slet ikke Tid til
at vække os, men stormede uden nærmere Eftertanke til Fods efter
Faarene, hele Natten havde han løbet om som en gal, uden at det
var lykkedes ham at redde mere end et eneste. Ulvenes AÅngrebs-
plan var lykkedes fuldt ud, og ikke en Gang Hundene havde mærket
noget. « Mongoleren var allerede stukket af, Jolldasch sov i mit
Telt, og den uerfarne Maschka laa bag Teltet sammenrullet som
et Pindsvin.
Næppe havde vi tiltraadt den næste Dagsmarsch, før det savnede
Faar kom løbende nedad en Skrænt. Det blev modtaget med Jubel,
og man frydede sig saa meget mere over dette genfundne Faar,
som man netop havde beklaget Tabet af de ni.
Paa den vældige Bjergkæde. Tschimen-tag’s Ryg naaede vi den
betydelige Højde af 4269 Meter og skulde den 24. Juli overskride
to andre Kæder af endnu større Højde. Jeg blev bestandig langt
tilbage, fordi jeg havde nok at gøre med at tegne Kort og fotogra-
fere. Mine Ledsagere var Tscherdon og Tokta-Ahun, en af Aldats
særlige Venner, der fulgte os nogle Dagsrejser. Hele Dagen gik
hen, vi tabte Karavanens Spor og begyndte at længes efter den
Røgsøjle, som vilde melde Lejrbaalet. Vi havde overskredet den
ene Bjergkæde og red gennem en smal Dal op til Toppen af den
anden. Plantevæksten tog af, og vi naaede ind i stadig koldere
Egne. Det skumrede og blev efterhaanden mørkt. De andre havde
øjensynlig allerede overskredet det næste Pas. Det vilde have været
Gennem Asiens Æventyrlande 16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
