Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Til det nordlige Tibet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122: | SVEN HEDIN
er Bagatel at indhente dem til Hest, men jeg maatte tænke paa mit
Kort, som ikke lod sig tegne i Mørke. Der -var altsaa ikke andet
at gøre end blive, hvor vi var. Men Tokta-Ahun maatte ride videre
og skulde saa hurtii som muligt komme tilbage med mit re
telt og mine Sager.
Hestehovenes Klapren paa Dalbundens Sten døde hen, og for
mig. og min Kosak var der nu just ikke videre hyggeligt i den
kolde, bælgmørke Nat heroppe i en Højde af 4652 Meter. Vi svøbte"
os tættere i. vore Kapper, satte os ned og fordrev Tiden med Sam-
tale. Tscherdon berettede om sine Oplevelser paa Manøvrerne i
Sibirien, og jeg om de mange mørke Nætter, jeg havde vaaget i
Takla-makan Ørkenen. Naitefrosten blev stærkere og Vinden fejede
ned gennem. Dalen, - Vi søgte Ly bag et Par store Klippeblokke,
men det vår: for
Fe : == … koldt til at sove:
: : | Efter det anstren-
gende - Ridt paa
elleve Timer kun-
dé"et–Glas- The
have” "øjorf- "os
godt. - Havde vi
enddå blot- kun-
net tænde et Baal,
men heroppe var
|
Brændsel, ogøven
i Købet kunde
man ikke se en
Haand for - sig.
En Tid- tog vi ’os
Fig, 44. De to Kulan-Føl. et Blund, men
p : ; : IR et langtrukkent
Ulvehyl. gjorde os "atter vaagne. Det var øjensynligt, at der her-
oppe fandtes endnu flere sultne Skabninger end vi. Til Slut maatte
vi rejse os, trampe med Fødderne og gøre Gymnastik for at faa
Blodet i Cirkulation. Først Klokkea 3 om Morgenen efter fem
Timers Venten ankom Undsætningen, og »Aftensmaden« smagte godt
efter seksten Timers Faste.
Nu gik vi over Bjergkæden Kalta-alagan, og vi drog mod Vest
gennem en meget bred og flad Dal, hvor der græssede Kulaner i
Massevis. Da vi ankom til Lejr Nr. 15 — i disse mennesketomme
Egne nummererer man Lejrpladserne for bedre at skelne dem —
blev vi højst forbavsede over ved Indgangen til mit Telt at gøre
Bekendtskab med to nye Passagerer, to bitte smaa, kun faa Dage
gamle Kulan-Føl, som løb frit omkring og ikke viste Tegn til Frygt.
Folkene havde indhentet dem til Hest, da de flygtede samnien med
deres Mødre. Disse smaa Fyre var meget nydelige og tamme, og
der ikke Spor "af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
