Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Til det nordlige Tibet - XV. Atter til Vands
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GENNEM ASIENS ÆVENTYRLANDE +25
Dyr var tøjrede. Baalel var slukket, og kun Fjældbækken sang sin
ensformige Sang imellem Rullestenene paa dens Bred, langt nede
mod Syd aner man Himalayas Kæmpcrække og bag den Indien
med dets hede Junglekrat. I det fjerne Vesten gaar vore tibetanske
Bjerge i ét med Pamirs Højland, og naar Solen i Morgen tidlig
staar op, belyser den samtidig det mægtige kinesiske Rige. Mine
Øjne stirrer forgæves ud i det fjerne Mørke, intet Steds ser jeg Ild
eller Spor af levende Væsner. Jeg er naaet til et ubeboet og ube-
boeligt Stykke Jord, hvor jeg forsvinder som et Støvkorn paa den
umaadelige Flade, medens vor gamle Planet fortsætter sin rastløse
Gang gennem Verdensrummet.
MP SAV, AFTER FIL, VANDS.
Lejr Nr. 24 blev opslaaet ved Bredden af en Saltsø, ved hvilken
der ikke viste sig ringeste Spor af Plantevækst. Men desto bedre
var det, at der nu i Syd kun hævede sig en lav Kam af runde
Høje, en Bagatel i Sammenligning med de Bjergkæder, vi nylig
havde passeret. Jeg red forud over mod Højene; Jordbunden blev
stadig blødere og bestod af vaadt Dynd, i hvilket der frembragtes
en gurglende Lyd, hver Gang Hesten trak et Ben Op FSH sidst
sank den saa dybt i, at jeg foretrak at gaa og trække den efter
mig. Et Sted, hvor min ene Støvle nær var bleven siddende fast.
gjorde jeg Holdt for at vente paa de andre. Karavanen ankom,
Folkene stønnede af Anstrengelse, og de som sædvanlig taalmodige
og resignerede Kameler vaklede møjsommelig fremad, idet de sank
dybt i for hvert Skridt. Alligevel gik det dem bedre med deres
brede Fodsaaler end Hestene med deres spidse Hove.
Man faar stærk Hjertebanken og tror hvert Øjeblik, at man nu
vil forsvinde. Ikke en Gang Skiferpladerne, som ligger hist og her,
er i Stand til at bære; man træder paa dem, de giver efler, og man
synker i som i en Dejg. Der opstaar et gabende Hul; -som straks
fyldes med Vand.
Da det blev altfor galt, maalte vi vende om og drage ud i en
bred Dal, hvor vi fandt en lille Plet med daarligt Græs, Dyrene
var udmatitede, og vi maaite give dem to Dages Hvil. Den første
Dag herskede den vildeste Storm: flere Gange i hvert Minut kom
der Lyn med Tordenskraid, og Orkanen suste langs Jorden. Det
var, som Bjergene skulde falde sammen, og af og til hørte vi store
Klippeblokke styrte ned med Brag. Mani blændes af Lynene og
mærker, hvorledes Jorden ryster. At befinde sig i et saadant
Uvejrscentrum, fuldstændig prisgiven dets Voldsomhed, er paa én
Gang uhyggeligt og ophøjet. Hundene hylede ynkeligt, Folkenes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
