Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV. Atter til Vands
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GENNEM ASIENS ÆVENTYRLANDE 129
er vaadt og ubehageligt, og man længes langt bort, ligemeget hvor-
hen, thi værre kan det ingen Steder være.
Den 14de August kom Solen atter til Syne, og vi havde det Held
at finde en Plads med nogenlunde god Græsning; her blev vore
fugtige Klædningsstykker grundig tørrede. En Uge senere blev vor
Fremmarsch standset af en mægtig Sø, ved hvis nordlige Bred vi
slog Lejr. Her blev følgende Dagsbefaling udstedt: den -22. August
skulde Kutschuk ro mig langs Østkanten af Søen over til et Bjerg
paa den modsatte Bred. &Karavanen skulde samtidig gaa uden om
Søen langs Vestsiden og gøre Holdt ved det samme Bjerg og dér
om Aftenen tænde et Baal, der skulde tjene os som Fyrtaarn, og
efter hvilket vi, hvis det var nødvendigt, i rette Tid kunde ændre
vor Kurs.
En mærkeligere SØ kan jeg ikke tænke mig. Paa Nordsiden
var den saa tlad, at vi maatte marschere 1//, Kilometer ud i Vandet
og dels bære, dels trække Sejldugsjollen, inden den kunde flyde paa
Vandet. Bunden var overalt bedækket med en stenhaard Saltskorpe,
hvis Krystaller stak os i Fodsaalerne; endelig kunde vi tage Plads,
og Kutschuk stødte Baaden fremad med sin Aare. Jeg havde med-
taget en flere hundrede Meter lang Lodlinje i den Tanke, at denne
nyopdagede Sø kunde være lige saa dyb som Kara-køll i Pamirs
Højland, men "den største Dybde var her kun 2!/, Meter, saa at vi
overalt kunde bruge Aarerne som Stager.
Vi passerede uden om en lille Ø og holdt derefter Kursen mod
Bjerget ved Samlingspladsen. Vejret er straalende, ikke en Vind
rører sig, og klart og skarpt spejler Skyerne sig i Vandet. Kun om-
kring de omgivende Bjerge ser man en Krans af tætte, hvide Skyer.
Solen, der i disse Egne er en sjælden Gæst, varmer ordentlig, og
vi glæder os ved atter at se et Glimt af Sommeren og mindes dens
svundne Herlighed. Det er dejligt at føle Klæderne blive gennem-
tørre og Legemet gennembagt og samtidig ikke have noget at frygte
af de giftige Insekter, som nede paa Steppen er Solens trofaste Led-
sagere., Heroppe summer ingen Fluer, og ingen Fisk plasker i Van-
det. Blottet for alt Liv er dette Vand kun en kemisk Salt-Opløs-
ning. Overalt er der stille og fredeligt som paa en Helligdag, og
Luftens stormende Aander er forstummede og udhviler sig til nye
Bedrifter
Midt paa den temmelig store Sø havde man et pragtfuldt Rund-
skue af de omgivende Bjerge, og mod Øst og Vest syntes Vandfladen
at strække sig i det uendelige. Kutschuk roede -kraftig til, men den
sydlige Bred syntes bestandig at være lige fjern. Aarernes Plasken
var den eneste Lyd, der afbrød Stilheden paa dette Tibets »Døde
Hav«, hvis Vandspejl ligger 4765 Meter over Havet.
Vandet er saa salt, at Baaden næsten ikke synker i det, i den
Grad bærer Vandet oppe. Naar Aarerne kaster nogle Draaber ned
i Baaden, stivner de som Stearin; naar de damper bort, bliver der
en tynd, kridhvid Blære tilbage, som snart falder sammen. Aarerne
Gennem Asiens Æventyrlande 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
