- Project Runeberg -  Gennem Asiens Æventyrlande /
144

(1904) [MARC] [MARC] [MARC] Author: Sven Hedin - Tema: Exploration
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. 5500 Meter over Havet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

144 SVEN HEDIN

I Lejren var vort lille Mulæsel nær kreperet. Det maa have
fortæret giflige Urter, thi det svulmede uformeligt op og laa støn-
nende paa Jorden. Det var Trommesyge, og Tscherdon behandlede
det saaledes, som ogsaa Folk her tillands gør med Kvæget. Han
jog en Syl lige til Skaftet ind i Siden paa Dyret. Der strømmede
Gas ud, men ikke en Draabe Blod. Derefter blev Dyret tvunget til
at rejse sig, og et Reb blev lagt om Bagdelen paa det, en Mand
tog det ved Bidslet og hev til, medens en anden pryglede Æslet
med en tyk Stok. Hver Gang det sparkede bagud, trak to andre
Mænd hver i sin Ende af Tovet, saa at Dyret blev hevet fra højre
til venstre. Man kan nu sige om denne Hestekur, hvad man vil;
Æslet kom sig i hvert Fald. Det blev ganske raskt, ledsagede mig
paa mit Ridt til Lhassa, drog med Karavanen gennem hele Tibet,
gik over Passet Kara-korum til Kaschgar og befandt sig udmærket,
da jeg i Maj 1902 tog Afsked med det.

Nu skulde vi atter over Årta-tags Højder.. Sammen med Tscherdon
og Mollah Schah red jeg i Forvejen op mod Bjergpasset. Opstig-
ningen foregik uden Vanskelighed, men før vi naaede Passet, mørk-
nedes Himlen, og et uhyggeligt Mørke omgav os i denne Labyrint
af Bjergkamme. Passet laa -helt åabent for Snestormens Raseri, og
vi havde en Følelse af at skulle tilintetgøres i de løsslupne Ele-
menters Favntag. Kulden havde gjort mine Hænder følesløse,
og kun med yderste Besvær kunde jeg faa aflæst Aneroidbarometret,
som udviste en Højde af 400 Meter over Mont Blancs Tinde. Ka-
ravanen lod vente paa sig, og begge mine Tjenere begav sig ned
i Dalen for at hjælpe de andre. Selv blev jeg alene tilbage oppe
paa denne skarpe Bjergryg, der som et Springbræt rager ud mod
Verdensrummet, som om man med et Sæt kunde fare ud i det
lomme "Rum. Saa godt det lod sig gøre, krøb jeg sammen i min
Pels og vendte Ryggen mod Vinden. Som to Vifter hvirvlede Sneen
paa hver Side af mig.

Nu hørte jeg Klokkerne iæt ved mig. Som Skygger drog Dyrene
forbi. Deres Skridt var ganske lydløse. I Spidsen drog Turdu-Bey,
foroverbøjet, med den ene Arm afværgende foran Ansigtet, som om
han arbejdede sig igennem et Vildnis. Der gøres Holdt et Øjeblik.
Mod Nord gaber Afgrunden som et bundløst Dyb, en Heksekedel,
med hvirvlende Snestøv i Stedet for Damp. Det hyler og piber
paa alle Sider, og klager og stønner, naar Blæsten tvinger sig
gennem de snævre Kløfter.

Nordskrænten er brat. Kutschuk er Fører; han forsvinder
pludselig dernede j Snehvirvlerne. Det ser ud, som om Jorden har
aabnet sig under ham, og han er snnken ned i den aiskyelige Af-
grund, i hvilken det nu er vor Tur at forsvinde. I uafladelige
Zikzak-Drejninger følger Karavanen sin Fører. Hvert tiende Skridt
maa vi gøre Holdt og vende os bort fra Vinden for ikke at faa
Frost i Ansigtet. Alle er til Fods for at støtte Kamelerne. Alligevel
&lider en af dem ud, falder, slaar en Kulbøtte og forvolder en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Jan 11 14:45:18 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/genasien/0148.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free