- Project Runeberg -  Gennem Asiens Æventyrlande /
146

(1904) [MARC] [MARC] [MARC] Author: Sven Hedin - Tema: Exploration
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. 5500 Meter over Havet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

146 SVEN HEDIN

medens Dyrene stolprede afsted mellem de Masser af Granitblokke,
som bedækkede Dalbunden. Her var vii Højde med Mont Blanc,
og bestandig hylede Snestormen rundt om os. En Kamel glider
ud og falder ned ad en Afsats men heldigvis uden at brække noget
Lem. Dens Byrde strøs til alle Sider. Et langt Ophold bliver
Følgen; og. .der vmaa’ skoyles en; Sti En anden Kamel kan kk E
mere; den maa efterlades, for at plive afhentet næste Morgen.
Det blev Midnat, før vi holdt Rast, efter at Maanen atter var kom-
men frem bag Sneskyerne.

Kamelen var allerede stiv og. koid som Is, da Turdu Bey kom
for at hente den. Den laa endnu påa samme Plet, i samme Stil-
ling og havde forsmaaet at gøre et sidste Forsøg enten paa at følge
os eller at lede om et Par Græsstraa imellem disse Stene.

I 84 Dage havde vi ikke set Spor af menneskelige Væsener, da
vi den 10 Okt. lejrede os ved en Stensætning, samlet af mongolske
Pilgrimme, som drog mod den hellige By Lhassa.. Hver af disse
Sten bar hellige Indskrifter. Her fik vi i det fjerne Øje paa to
Ryttere, og. Mollah Schah, som havde gode Lunger, ilede som en
gal efter dem, indhentede dem og fik dem tilbage med sig. Den
Aften var der Glæde i vor lille Karavane. Først afkøbte vi Mæn-
dene deres Proviant, en lille Sæk Hvedemel, og Tscherdon gav sig
straks i Lag med at bage Brød, en Delikatesse, som vi ikke havde
smagt i mange Dage. Derpaa købte jeg ogsaa deres Heste og gav
den ene af dem — Togdasin — det Hverv at ride hurtigst muligt
til vort Hovedkvarter i Temirlik og befale Islam, snarest med en
Undsætningskaravane drage. os i Møde indtil Jussup-alik-Kilderne.
Togdasin fik et Par tomme Konservesdaaser med for at kunne vise,
at han virkelig kom fra mig.

Jeg misundte ham ikke dette natlige Ridt, eftersom Temperaturen
-var dalet til — 209% men der var lovet ham en god Belønning, i
"Fald han udførte sit Ærinde. Købesummen for begge Hestene
havde han i Lommen, og han kunde selvfølgelig være stukket af,
men vi stolede paa hinanden. ;

Tre Dage efter var det i glad Forventning, vi brød op; thi hen-
"imod Aften gjorde vi Regning paa at naa Jussup-alik-Kilderne, det
” indestod baade Mollah Schah og Nias for, som begge kendte Egnen.
Men det blev Skumring, og det blev Aften, uden at vi saa Spor til
Kilder. »Ja, men det maa være tæt herved,« forsikrede Mollan
Schah Gang paa Gang og stavrede videre, spejdende frem i Mørket
. med sine grønne Katteøjne. Vi.kom bort fra Stien, som vi havde
fulgt, saa længe det var lyst. Men takket være den jævne, haarde

Jordbund udholdt Dyrene Marschen.

å Vi var. nærved at segne af Træthed og Søvnighed, da begge
. Førerne pludselig blev staaende under Raabet: »Ild, Ild!« -Det var,
" som om en elektrisk Strøm gennemfo’r os alle, og: uden Aftale
fremskyndede vi alle vor Gang. Den trykkende Tavshed afløstes af
den jlivligste Samtale, og alles Øjne fæstedes. uafbrudt paa. det lille

ER

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Jan 11 14:45:18 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/genasien/0150.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free