Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII. Oplevelser i Nordtibet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7
(ud 7
GENNEM ASIENS ÆVENTYRLANDE 1
Det blev atter Juleaften, og paa den slog vi Lejr i en af Astin-
tags Dalmundinger, hvor der heldigvis var rigeligt med Brændsel.
Vi kunde da tillade os et varmende og blussende Baal, det eneste,
der mindede om Hjemmets glade, lyse Fest.
For at adsprede Sindet. lidt og ikke synke hen i triste Betragt-
ninger paa denne Helligaften lod jeg Schagdur kalde og bød ham
til Gæst. Jeg indviede kam nu i min Plan: om det var muligt, at
besøge Lhassa. Hans Øjne skinnede af bare Glæde ved Tanken om
at deltage i en saa æventyrlig Ekspedition. Fra Barnsben af havde
han hørt fortælle om dette Lamaismens hellige Pilgrimssted. Han
mente nok, at vi heldigt skulde naa denne Stad, hvis vi forklædte
os som mongolske Pilgrimme. Først sent paa Aftenen lod jeg ham
gaa, og jeg kunde se paa ham, at han havde Hovedet fuldt af store
Drømme. Fra nu af talte vi ofte sammen om vor Plan, men selv-
følgelig paa Russisk. for at Muhamedanerne ikke skulde forstaa,
hvad vi forhandlede.
Videre gik vort Tog mod Øst gennem Astin-tags øde Bjergegne.
Aarets sidste Nat herskede der en forfærdelig Storm. Stængerne
af mit Telts Tag faldt ned, og selve Teltet maatte sikres ved Tove
og Pæle. Baalet maatte vi lade gaa ud, og først da jeg var krøbet
ned imellem mine Pelse og Filttæpper, tøede jeg en Smule op.
Tidlig var vi paa Færde, og halvmørkt var det, da vi atter satte os
i Bevægelse. Men under saadanne Omstændigheder er det en Tor-
tur at sidde til Hest. Man bliver søvnig og ligesom bedøvet, Lem-
merne biiver følesløse og stivner i den Stilling, man en Gang har
indtaget, og der maa Selvovervindelse til for at svinge sig af Sadlen.
Nyaarsnat begyndte meget kold og klar, og som en Buelampe stod
Maanen påa Himlen. Jeg læste den Bibeltekst, som Nyaarsaften
lyder i alle mit Fædrelands Kirker, og afventede i min Ensomhed
Aarhundredskiftet.. Et forunderligt Øjeblik, naar et Aarhundrede
med hele sin Byrde af Nød og Jammer synker i Tidernes Nat.
Her ringede ingen Klokker Aarhundredet ind, kun Stormen, som
ikke kender til Tiden, sang i brusende Toner sin Sørgesang.
Den 1. Januar 1901 styrtede med" uformindsketi Kraft uudtømme-
lige Luftmasser ned gennem Dalene. Fra et lille Bjergpas fik vi
Øje paa den mægtige snedækte Bjéergknude Anamhbaruin-ula. Vi
gjorde en Afstikker paa 310 Kilometer ved at omgaa dette Bjerg og
aflægge et Besøg hos Særtæng-Mongolerne. Enkelthederne ved denne
Rejse vil jeg forbigaa. Det var frygtelig koldt. Thermometret sank
til =- 321/,9. og Mongolerne modtag os meget venligt. Vi red uden
om Bjerget og beundrede de storartede Fjeldpartier for derefter at
vende tilbage til vort Udgangspunkt Bækken Anamhbaruin-gol.
Her befandt vi os ved et betydningsfuldt Vendepunkt. Det var
min Hensigt at drage mod Nord gennem Ørkenen Gobi eller Scha-
mo, og da vi efter al Sandsynlighed kunde vente at komme gennem
store Strækninger af ubekendt og vandløst Land, var det ufornuftigt
at medtage saa mange Heste. Vi beholdt derfor kun de tre bedste,
N SJ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
