Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII. Oplevelser i Nordtibet - XVIII. Vand! Vand!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158 SVEN HEDIN
Alle de andre tilligemed en Del Sager, vi kunde undvære, blev be-
troet til Tokta Ahun og Ahmed. Disse fik Befaling til at opsøge
Hovedlejren i Tscharchlik og medtage et Brev til Tscherdon og
Islam Bey. Dette Brev indeholdt en Fortegnelse over den Proviant,
vi behøvede, og desuden en Redegørelse for de Dispositioner, som
skulde træffes. Derefter skulde Tokta Ahun begive sig paa Vej
med Provianten, tre løse Heste og Postsækken, som maatte være
indtruffen fra Kaschgar. Han skulde begive sig til Kumtschappgan,
det Pnnkt, hvor Tarim flyder ud i Kara-koschun. Herfra skulde
han endnu drage ti Dagsrejser videre til Søens nordlige Bred. Her
skulde han bygge sig en Hytte og tage Fiskere fra Egnen i sin
Tjeneste for at fange Ænder og Fisk, saa at vi, naar vi kom inde
fra Ørkenen, paa dette Sted kunde finde Husly og Føde. Paa en
Høj, der kunde ses langt borte nordfra, skulde han ved Middagstid
og straks efter Mørkets Frembrud tænde et mægtigt Baal, hvis Skær
og Røgskyer kunde tjene os som Ledefyr. Paa dette Samlingspunkt
skulde han være senest om 45 Dage, regnet fra 27. Januar. Han
skulde straks begynde med disse Signaler og fortsætte dermed, ind-
til vi lod høre fra os. Jeg indrettede alle mine Beregninger paa, at
denne Instruks punktlig blev udført; hvis dette ikke skete, kunde
vor Stilling blive temmelig kritisk.
KAP. XVIII. "VAND! VAND?
Med den saaledes formindskede Karavane, tiltraadte vi vor
Ørkenvandring den 27. Januar 1901. De første Dage var Ter-
rænet gunstigt, Steppeland og smaa Bjerge, som var lette at passere.
Der var intet Steds Vand at finde, men et Par af vore Kameler
medførte Is i Sække. Da vi havde passeret det sidste Bjerg, saa vi
foran os det gamle velbekendte Syn af et mægtigt Hav af uhyre
Klitter.. Som sædvanlig gik jeg forud, dels for ikke at fryse i den
stadige Btæst, dels for at finde de bedste Overgange for Karavanen.
Paa et forholdsvis jevnt Sted slog vi Lejr, omgivne af Sand paa
alle Sider. Nogle Dage senere traf vi dog paa en Oase med Siv
og Tamarisker.
Den 9. Februar gravede vi ved Ørkenens nordlige Rand en
Brønd, som gav saltholdigt Vand. Da vi forlod den Dagen efter,
havde vi endnu Is for ti Dage for Mennesker og Heste, men ikke
for Kamelerne, Det var mig dog en Nydelse at have Bevidstheden
om, at ingen Evropæer nogensinde havde passeret disse Egne, som
paa vore ÅAÅsienskort hidtil kun havde været et tomt Rum. I flere
Dage holdt vi Kursen mod Nordost, af og til passerede vi en lav
Bjergryg, efter hvilken der fulgte endeløse Stenmarker, som atter
ÆT D
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
