Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII. Vand! Vand!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164 SVEN HEDIN
forsvandt saa hastig som Vinden i vestlig Retning, og det saa ud
til, at jeg skulde gaa glip af det ønskede Skelet. Oasen Altimisch-
bulak var nu mit sidste Haab; thi med den vilde vi for bestandig
forlade de vilde Kamelers Land. I den gule Oase fandt vi Abdu-
Rehims sidste Kilde; hans Opgivelser havde altsaa vist sig fuld-
kommen rigtige.
Efter min topografiske Stedsbestemmelse skulde vi nu kun være
28 Kilometer vestsydvest for Altimisch-bulak. Ved klart Vejr vilde
man allerede paa lang Afstand have kunnet se Oasen, men ved den
stadig herskende Vind, som fyldte Luften med Flyvesand, var Syns-
vidden indskrænket. Uden at ane det kunde vi være draget forbi
Oasen og atter være kommet ind i Ørkenen. Vi vilde da først ved
Tarim atter have fundet Vand — en Prøve, som Karavanen vel
næppe havde bestaaet.
Min gode Stjerne ledede dog vore Skridt, og Oasen dukkede
frem af Taagen. Skyggeridsene af fem Kameler viste sig ovenover
Sivene. Schagdur vilde redde sin Ære som Skytte: han kastede
Kappe og Hue og sneg sig ind mellem Buskene. I Kikkerten iagt-
log jeg, hvorledes Jagten spændte af. Da Skuddet blev affyret, be-
gyndte Dyrene at sætte sig i Bevægelse, først langsomt derpaa hur-
tigere; tilsidst for de som sorte Skygger hen over Sivmarken, indtil
de forsvandt paa den anden Side Oasens Grænser. Forinden var
der dog faldet endnu et Skud, og straalende meldte Schagdur, at
han havde nedlagt en stor Hingst og saaret en ung Hoppe. Ske-
lettet af den første staar nu i Stockholm, og Kødet af den sidste
hjalp paa vor Proviant, hvad den højlig tiltrængte.
Muhamedanerne var meget forbavsede over, at det var lykkedes
mig at finde Kilden. Da vi havde tilbagelagt 31 Kilometer, havde
jeg altsaa kun forregnet mig 3 Kilometer, hvad der ikke er meget
paa en samlet Strækning af 2000 Kilometer.
Endnu maa jeg fortælle en lille Historie om Chodai Kullu.
Denne" skikkelige Fyr, som ejede en gammel Forlader med Støtte-
gaffel, satte Pris paa at gælde for en dygtig Skytte. Men i de 14
Maaneder, som han havde tilbragt i vort Selskab, havde ingen set
ham nedlægge saa meget som en Hare. Man troede, at han over-
hovedet ikke forstod at omgaas et Gevær, og det vakte derfor ingen
Forundring, da han en Dag solgte sit for Spotpris til Li Loje, i
hvis Hænder det gjorde ligesaa ringe Skade. Da Chodai Kuilu det
foregaaende Aar var vendt tilbage til Hovedkvarteret, havde han
ladet falde den Ytring, at han i Oasen Altimisch-bulak havde skudt
en vild Kamel. For at føre ham paa Glatis bad hans Kammerater
ham nu om at vise dem Resterne af Dyret. Dette bragte øjen-
synlig Chodai Kullu i Knibe, og han snakkede om, at han vistnok
havde dræbt sin Kamel ved en anden Kilde. Dog vilde ingen tro
ham, og alle spottede ham, hvad han tog sig meget nær. Han var
yderst fredsommelig og gemytlig, hans Ansigistræk var ufrivillig
komiske, men han var tro og paalidelig som Guld.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
