Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII. Vand! Vand!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GENNEM ASIENS ÆVENTYRLANDE 163
paa et Sted, hvor der var Læ. Sidstnævnte Dyreart kan ikke fjerne
sig ret langt fra Vandet.
Nu kom Schågdur, og vi holdt Raad. Mod Syd saa vi flere
Tamarisker, til hvilke vi begav os. Rundt om dem var Jorden
ganske vist fugtig, men samtidig overtrukket med en tyk Saltskorpe.
Da Karavanen ankom, lod jeg grave en Brønd, men Vandet var
meget saltholdigt. Vi drog derfor videre i sydvestlig Retning,
medens Stormen skubbede bagpaa og fremskyndede vor Marsch.
Sammen med Schagdur var jeg i Forvejen. Min Skimmel fulgte
mig som en Hund, og Jolldasch løb paa kryds og tvers med Snuden
langs Jorden. Vi fulgte uafbrudt Sporene af en Hjord paa 20
Kameler. Saaledes naaede vi hen til en Slugt, som aabnede sig
tilbhøjre mellem lave Høje. Her samlede alle Kamelsporene sig til
en bred Vej, som gik lige ned 7? Baålen. De vilde Kameler er af
Naturen saa sky, at de ellers aldrig søger ned i Dalstrøg, hvor de
kunde være udsat for et Baghold. De foretrækker et aabent Terræn.
Derfor maatte de ubetinget have haft en særlig Anledning til at pas-
sere denne Slugt, og kun en Kilde kunde have lokket Dyrene denne
Vej. Jeg fulgte altsaa disse Spor ned i Dalen og var ikke naaet
ret langt, før jeg saa Jolldasch tygge paa en glinsende Isklump.
Vi var reddede og kunde trøstig skænke vore trætte Dyr to
Hviledage. Græsning var her ganske vist ikke, men vi havde endnu
en lille Sæk tilovers af det Forraad, vi havde afkøbt Mongolerne.
Næsten hele Aftenen morede jeg mig med egenhændigt åt fodre Ka-
melerne med smaathuggede Isstykker; disse var ferske, medens det
af Jorden fremrindende Vand var saltholdigt; Taalmodigt ventende
stod Dyrene i Kreds, og det var en Fornøjelse at se den ene Is-
klump efter den anden blive knust og forsvinde. De gnaskede dem
som smaa Børn Brystsukker, og deres Øjne straalede af Tilfredshed.
Det var et mærkeligt Arbejde, saaledes »Stykke for Stykke« at stille
disse Kæmpedyrs Tørst.
Da vi forlod Kilden, medtog vi et Isforraad for flere Dage.
Dette var dog overflødigt, thi efter faa Timers Forløb passerede vi
en ny Kilde, rundt om hvilken vi saa utallige Kamel- og Antilope-
spor. I Haab om en Træffer blev Schagdur tilbage, medens vi
drog videre. Da jeg passerede en Dal mellem lave Høje, saa jeg
foran mig en stor Kamel, som ikke vejrede mig, da Vinden bar
fra... Hundenes Paatrængenhed reddede den fra Faren. - Til Straf
blev de bundne, thi nu trængte vi til fersk Kød, og desuden vilde
jeg gerne bringe et Skind og et Skelet med hjem.
Efter en Vandring paa endnu nogle Timer saa vi mod Syd noget
gult skinne frem af Taagen, øjensynlig endnu en lokkende Oase.
I dens fjernere Del fik jeg Øje paa atten græssende Kameler og
blev derfor staaende. Li Loje blev sendt tilbage for at hente Schag-
dur. Med uafbrudt Opmærksomhed betragtede de vilde Kameler
deres mørke Kammeraiers Række. Omsider kom Kosakken ganske
forpustet; men han -var allfor ivrig og skød for tidlig. Dyrene
N Å
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
