Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX. Under kritiske Forhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GENNEM ASIENS ÆVENTYRLANDE 173
denne uhyggelige Ængstelse. Hvis Chodai Værdi var gaaet vild, og
hvis han nu ikke fik Øje paa vor Ild, saa vilde han være rednings-
løs fortabt; thi han havde ikke Begreb om, hvor Kara-koschun
Sumpene var. At søge efter nogen i en Ørken af denne Størrelse,
ja endog at lede efter en hel Ruinby der, er mere haabløst end at
lede efter en Synaal i en Høstak. Og hvis vi ikke fandt ham, saa
var ogsaa vor Stilling kritisk. Uden Vand og uden Proviant vilde
vi vanskelig naa til Søen, og hvad skulde vi gribe til i Oaserne,
. hvor der kun fandtes Vand. Men allermest pinte den Tanke mig:
skal da ogsaa Resultatet af fire Maaneders anstrengende Arbejde gaa
tabt ved denne Idiots Dumhed?
Baalet flammede højt i det gabende Mørke. Egnen var saa
stille og øde, som om den tilhørte en ubeboet Planet. Vi lyttede,
men ikke en Lyd naaede os, og med Fortvivlelsens Mod samlede vi
alt brændbart og slæbte det hen til Baalet. Tilsidst overvældede
Trætheden os, og vi sov ind ved Ilden.
Ved Midnatstid listede Kutschuk sig hen til mig og bad mig
lytte. De andre var ogsaa vaagne. Med tilbageholdt Aandedræt
og uden at røre et Lem lyttede vi alle. Det er Kameler, hviskede
Kutschuk. Vi skyndte os i Retning af Lyden og saa snart Chodai
Værdi komme dragende med de fire Veteraner. Jeg var saa glad,
som havde jeg arvet alle Indiens Rigdomme, og jeg glemte rent at
give den dumme Kameldriver de Prygl, han havde fortjent. Det
kom vel ogsaa deraf, at jeg har en afgjort Uvilje mod at anvende
legemlig Straf. Han fortalte, at han var gaaet for langt til højre
og havde tabt os af Syne. Derefter var han draget videre mod
Sydvest, indtil han i Skumringen havde set et Baal og i Retning af
dette Kamelspor. Da han havde set, at Sporene maatte hidrøre fra
den anden Karavane, var han forskrækket vendt om, indtil han
havde faaet Øje paa vor Ild. Derefter havde han rettet Kursen
lige mod denne. Det var et sandt Under, at ingen af Kamelerne
havde brækket Benene, da de i Mørke havde maattet passere de
utallige Furer og Fordybninger i Terrænet. I totv Timer var han
flakket om, medens vi endnu ikke havde tilbagelagt 10 Kilometer.
Saa havde det været bedre, om han var blevet i Ruinerne, hvis
gamle Taarn endnu tydeligt var at se fra det Sted, hvor vi var
lejrede.
Nu blev der sat Vand over Ilden til The og mit lille Filttelt
opslaaet, derefter maatte Chodai Kullu gaa ud i den Retning, som
Schagdur var slaaet ind paa, da han drog ud for at søge Karavanen.
Til Vejledning for Kosakken skulde han affyre nogle Bøsseskud.
Det var let at se, at han fjernede sig et godt Stykke; thi Skuddene
blev bestandig svagere og døde tilsidst hen i det fjerne. Alligevel
lykkedes det ham ikke at finde den savnede. Forøvrigt var jeg
ikke et Øjeblik ængstelig for Schagdur. Han var Mand for overalt
at finde sig til Rette. Desuden var han fuldstændig fortrolig med
Stedets Beliggenhed, thi han gik med Liv og Sjæl op i mit Kort-
NETTE.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
