Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX. Under kritiske Forhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174 SVEN HEDIN
arbejde og vidste nøje, hvor mange Kilometer vi endnu havde til
Kara-koschun. Han gik bestandig efter Kompasset, talte sine Skridt
og kendte deres Længde. Men da jeg den følgende Morgen vaag-
nede ved en heftig Sandstorm, der ikke tillod os at se over 50
Meter fra os, forekom Shagdur’s Stilling mig højst ubehagelig, og
jeg ansaa det for givet, at han havde opgivet enhver Søgen og paa
egen Haand var draget sydpaa til Kara-koschun.
I åette Vejr kunde der ikke være Tale om Nivellering, og vi
maatte derfor holde Hvil. Den meste Del af Tiden opholdt jeg mig
hos Kamelerne, klappede deres store, lodne Hoveder og strøg
Haanden varsomt hen over de smukke, sorte Øjne. Havde de blot
kunnet ane, hvor meget jeg holdt af dem, hvor taknemmelig jeg
var for deres Tjeneste, og hvor ondt det gjorde mig at have betroet
dem til en Fører, som havde pint dem til ingen Nytte, og som var
Skyld i, at de havde faaet blodige Fodsaaler ved at løbe paa den
haarde, knudrede Jordbund.
Rimeligvis tænkte de, at det havde været nødvendigt at løbe 40
Kilometer paa kryds og tvers i Ørkenen. Som Erstatning trakterede
jeg dem med hele den Sæk fuld af Siv, som vi havde medtaget fra
Kilden, og desuden med en Sæk Is. )
Man kan tænke sig min Forbavselse og min Glæde, da ved
Middagstid Schagdur dukkede frem af Taagen med sin lette elastiske
Gang. Han havde gaaet uafbrudt i nitten Timer, havde aflagt et
Besøg i Fajsullah’s Lejr og dér faaet et lille Forraad af Ris og Is,
som han medførte i en Kobberkande. Trods Sandstormen var han
om Natten vendt tilbage til min Lejr, skønt han frygtede ikke mere
at finde os der.
At han i Mørke og Sandtaage havde formaaet at finde os, var et
Mesterstykke uden Lige. Kun en Burjæt, som har tilbragt hele sit
Liv under aaben Himmel, og som tillige er Kosak, kan udføre noget
saadant. Det havde dog været ham til megen Nytte at tælle sine
Skridt og iagttage Kompasset. Schagdur var den bedste Tjener,
jeg i mit Liv har haft, og efter de mange Beviser paa hans Troskab,
Intelligens og Dygtighed troede jeg at kunne betro ham alt, hvad
jeg Ogsaa senere gjorde, saaledes som det følgende vil vise.
Ligesaa snart Schagdur havde aflagt Beretning, gav han af egen
Tilskyndelse Chodai Værdi en efter hans Mening højst nødvendig
Dragt Prygl. Han fandt, at jeg havde været altfor skikkelig, eftersom
jeg ikke selv havde besørget det.
Den 12. Marts kunde vi drage videre, og om Aftenen den 13.
var vort Arbejde færdigt. Nivelleringen havde allerede bevist Riv-
tigheden af min Formodning. Vi havde passeret en Sænkning, i
hvilken Lop-noor havde haft sit Leje, og Millioner af hvide Snegle-
huse beviste tydeligt, at vi havde vandret paa Bunden af en for-
dums Sø.
Paa Slaget syv lød der i Nordøst en Susen og Brusen, og faa
Minutter efter jog den sorte Storm med tøjlesløst Raseri henover
CTS
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
