Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX. Under kritiske Forhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GENNEM ASIENS ÆVENTYRLANDE £77
Men da Manden den anden Dags Aften endnu ikke havde ladet
høre fra sig, blev vi urolige. Ganske sikkert var der noget galt
paa Færde. Forgæves udspejdede vi en Strækning af Søbredden,
men alt, hvad vi saa, var Skyggerne af vore egne Kameler, som
dukkede frem i Taagen. Saaledes kunde vi ikke længere blive lig-
gende i Uvirksomhed. Forholdene blev heller ikke behageligere
ved det stadig hvirvlende Flyvesand, der som en Støvregn uafbrudt
piskede mod Teltets Side. Heldigvis skød Schagdur fem Vildænder,
som straks forsvandt i vore tomme Maver, skønt de var dryssede
over med saltholdigt Flyvesand.
Om Morgenen den 20. indsaa vi, at vi ikke mere kunde gøre
Regning paa Chodai Kuilu og Undsætningskaravanen. Øjensynlig
havde han slet ikke fundet de andre, og det vilde være et Held,
hvis han kunde bjerge sig selv til et beboet Sted, inden han suliede
ihel. Vor Stilling begyndte at blive fortvivlet. Det var længe siden,
at det var gaaet mig saa galt som denne Gang. Vi havde bogstave-
lig talt ingen anden Proviant end de Ænder, som Schagdur kunde
faa fat paa.
Jeg tog den Besluining straks at bryde op og forlade denne
ugæstfri Strand, som vi først havde hilset med Haab og Begejstring.
Himlen var endnu graa og skytung efter Stormen, og hele Egnen
laa graat i graat. Vi fulgte Bredden, som til vor Forundring vendte
sig mod Nord. Hist og her saa vi Spor af Chodai Kullu. En
gammel Sivhytte stod ved Bredden begravet i Flyvesand næsten op
til Mønningen. En nøjere Undersøgelse viste, at en Baad stod lænet
op til Hytten. Hastig som Lynet faldt den Tanke mig ind, at dette
Fartøj kunde blive vor Redning. Paa det kunde Kutschuk og jeg
påa faa Timer ro over til den Kant af Kara-koschun, hvor der
fandtes Mængder af Ferskvand, Siv og Fisk. Med stor Iver gav vi
os til at grave Baaden op af Sandet. To Meter af den var allerede
blottet, da der viste sig en gabende Revne i dens Bund; desuden
var hele Forstavnen, som stod i Grundvandet, raadnet op. Altsaa
atter fremad! Endelig bøjede Stranden af mod Syd, og vi fulgte
den. Endnu en Hytte stod ensom og forladt tæt ved Vandet.
Schagdur brugte den som Dækning, krøb som en Ræv hen langs
Jorden og sendte et Skud Hagl ind i en Sværm Vildænder, der
snadrede ved Bredden. Han kom tilbage med syv Stykker og blev
modtaget med Jubel. Nu kunde vi atter friste Livet i et Par Dage.
Da Søbredden gik lige mod Syd, forlod vi den og gik mod
Sydvest. Chodai Kullu’s Spor forsvandt mod Nordvest. Men hvad
i Alverden vilde han søge i Ørkenen? Han maatte ubetinget have
en Skrue løs, og vi opgav at følge hans Spor. Ved nogle Saltvands-
Pytter, hvor der fandtes godt Græs og Brændsel, slog vi os ned
for Natten.
Sent om Aftenen, da det var klaret en Smule op, tændte vi to
vældige Baal af tørre Tamarisker. De blussede op, glødede og
sank sammen, uden at noget Blus i det fjerne svarede dem. Natten-
NEFDERS/
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
