Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX. Under kritiske Forhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178 SVEN HEDIN
var rolig og stille, ingen mistænkelig Lyd lod sig høre, og ingen
Rytter kom med noget glad Budskab. Min Utaalmodighed og Uro
steg. Chodai Kullu ansaa vi for fortabt. Men Faisullah maatte dog
allerede for en Uge siden være ankommen til Kum-schappgan.
Hvorfor havde han da ikke saa megen Forstand at sende os Und-
sætning? Han vidste jo, at vi den 10. Marts kun havde haft Pro-
viant til otte Dage, og siden da var der hengaaet tolv Dage! Og
hvorfor lod Tokta Ahun slet ikke høre fra sig? Han havde jo dog
faaet Befaling til i rette Tid at møde os her. Var der hændet
ham en Ulykke, eller havde han i det hele taget ikke naaet Tscharchlik?
Eller havde disse vandrende Søer, som hvert Aar skifter Udseende
og Stilling, ført ham paa Vildspor? Naar vilde vi faa Svar paa alle
disse Spørgsmaal, og naar vilde disse indviklede Gaader blive løste?
Mørk og tavs bredte Natten sig omkring os; lodret op i Luften steg
Røgen fra de døende Baal.
Den følgende Dag kom vi atter til en Søbred, hvor der voksede
tætte. Siv. Schagdurs Bøsse fik atter et Par Ænder til at slaa Kul-
bøtter. Jeg red paa min gamle Kamel og havde derfor Udsigt til
alle Sider. Nu tvang en Kanal os til at standse, og Dagen gik hen
med resultatløs Omflakken for at slippe ud af denne Labyrinth af
Vandløb, som omgav os til alle Sider. At vade tvers igennem var
absolut ugørligt, thi under Vandet er der bundløst Dynd. Vi var
kommen ind i en Slags Musefælde, thi kun mod Nordøst, hvorfra
vi var kommen, havde vi fast Bund.
Om Aftenen og i Løbet af Natten dannede der sig ny Kanaler,
og vi maatte derfor bryde tidlig op for ikke at blive helt inde-
spærrede. Selv kunde vi vel nok slippe bort, men det var vanske-
ligere med Kamelerne. Denne mærkelige, saltholdige Dyndmasse er
haard som Teglsten, naar den er tør. Men saasnart den over-
svømmes, bliver den som Grød.
Vi havde da intet andet Valg end at vende tilbage. Ved en
bred Kanal genfandt vi Chodai Kullu’s Spor; det saa ud til, at han
var svømmet over; thi Sporet standsede i Vandet. Nu havde han
været fem Dage undervejs. Maaske laa han et eller andet Sted i
Nærheden aldeles kraftløs og ventede paa Hjælp.
Den 23. Marts drog vi videre mod Nordøst. De lunefulde,
stadig opdukkende Søer strakte sig mere og mere ad den Kant til.
Egnen var ufrugtbar. Jeg gik langt forud og undrede mig ikke
mere over, at mine Folk ikke havde kunnet finde sig tilrette her.
De virkelige Forhold stemmede absolut ikke med den Beskrivelse,
jeg havde givet dem deraf. De nye Søer havde gjort os en slem
Streg i Regningen, men det var højst interessant at lære dem at
kende. De beviste, at Kara-koschun søgte tilbage til Lop-noors
gamle Leje.
Urolig og træt gjorde jeg Holdt paa et Punkt, hvor Kanalen
indsnævredes til 7 Meters Bredde, for straks efter at falde ud i en
lille Sø. Jeg ventede paa de andre, Bunden bestod af. Blaaler og
4 GRN
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
