Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX. Under kritiske Forhold - XX. Det sidste store Opbrud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GENNEM ASIENS ÆVENTYRLANDE 181
op ad Tarim til Abdall. Det var en af disse herlige, uforglemme-
lige Maaneskinsture med venetiansk Stemning over det rolige, blanke
Vand. I Abdall hilstes vi af et vildt Hundeglam, som hurtigt gik
over til Glædeshyl, da d’Hrr. Jolldasch, Malenski og Maltschik gen-
kendte os. Faisullah og hans to Kammerater befandt sig udmær-
ket; dog fandt de, at jeg, da vi skiltes ved Løu-lans Ruiner, havde
givet dem en fortvivlet Opgave. Lykkelig og vel var de kommet
gennem Ørkenen, men ved Synet af de nydannede Søer havde de
fuldstændig tabt Hovedet. Som rimeligt var, genkendte Faisullah
ikke mere denne Egn, som han dog havde set. det foregaaende Aar.
Han ansaa ogsaa Kompasset for en rigtig Lygtemand, som man
meget hellere skulde putte ned i en Kasse. Kort sagt, de vendte
Ryggen til disse bedrageriske Søer, drog i en vældig Bue gennem
Ørkenen og naaede i en meget medtagen Tilstand hen i Nærheden
af Tarim. Alle tre Heste var ved den Lejlighed gaaede i Løbet, og
i to Uger havde Folkene maattet friste Livet ved Kødet af de styr-
tede Dyr.
Men nu var al vor udstaaede Møje glemt, og alle var atter glade.
Mændene hulkede af Rørelse, medens vi ved et mægtigt Baal for-
talte hverandre vore Hændelser. Hvad brød vi os nu om, at det
hele havde set temmelig sort ud adskillige Gange. Nu laa Frem-
iiden ligesaa klar for os som det maanebelyste Landskab rundt
omkring, og sikkert havde vi ikke længe sovet saa godt.
Efier et Par Dages Hvile brød vi op til Tscharchlik og sagde
for bestandig Farvel til Tarim og dens Søer.
KAP: XX: DET SIDSTE STORE OPBRUD.
Nu fulgte der en herlig, temmelig nødvendig Hviletid i den lille
By Tscharcklik, medens jeg traf Forberedelserne til det sidste Op-
brud til Tibet, hvor den vanskeligste Opgave, som jeg hidtil havde
sat mig, endnu ventede paa sin Løsning.
Vi boede i en net og rummelig Gaard med en stor Have, under
hvis skyggefulde Morbær- og Blommetrær mit Kirgisertelt var op-
slaaet. Jolldasch holdt mig ved Selskab i min fredelige Bolig, og
udenfor den besørgedes Nattevagten af Jollbars og nogle tobenede
Natvægtere. En smuk Hjort, som var bleven fanget i Tschertschin-
darja’s Skove, gik frit omkring indenfor Havens Lermur og nap-
pede Blade af Træer og Buske, Den var meget fortrolig med mig
og kom ofte løbende for at æde Brød af min Haand. Tam som en
Hund og tilfreds med sin Tilværelse syntes den slet ikke at længes
tilbage til Skovenes Ensomhed.
Under mange Slags Arbejder gik Dagene hastig til Ende. Endnu
NEDE
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
