Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX. Under kritiske Forhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180 SVEN HEDIN
allerede var brudt op, fulgte de Kamelsporet i de samme fortvivlede
Bugter, som vi havde slaaet.
Nu hjalp vi hverandre med at finde et til Lejrplads egnet Sted;
thi vi Ørkenvandrere var frygtelig sultne, og vore Redningsmænd
havde alle mulige gode Sager i’ deres Lædertasker, endog Æg og
Fisk. Undervejs mødte vi Chodai Kullu med Pakhestene. Han sad
paa en Græstue og græd bitterlig; i den Grad blev han overvældet
af Erindringen om alle de frygtelige Hændelser, som han havde
gennemlevet i de fem Dage, han søgte efter Hjælpeekspeditionen.
Uden at hvile og uden at give tabt havde han søgt den og tilsidst
i Fortvivlelse svømmet gennem hele Søer. Tredjedagen efter at
han havde forladt os, sad han udmattet og nedslaaet ved en Sø-
bred, da en Flok Vildænder kom susende henover ham. Som ved
et Mirakel faldt en Vildand med lammet Vinge ned lige for hans
Fødder. Han styrtede sig over den og fortærede den, som den var,
og gav sig knap Tid til at pille Fjerene af den. Styrket ved dette
Maaltid havde han formaaet endnu at marschere to Dage og havde
tilsidst fundet Lejren.
For udvist Mod og Resoluthed modtog Chodai Kullu en ekstra
Belønning i Sølv. Han forsikrede ganske rolig, at han hele Tiden
havde været fast besluttet paa ikke at vende tilbage, før han havde
udført mit Ærinde, eller ogsaa at dø. Siden Chodai havde dræbt
den vilde Kamel, var hans Anseelse steget meget i de andres Øjne,
men fra nu af kaldte man ham ikke andet end Batir (Helten). Det
er med saadanne Folk, at man udretter noget.
Paa sin Eftersøgning var han ogsaa stødt paa Faisullah’s Spor
og havde set deraf, at denne var draget i forkert Retning, lige ind
i Ørkenen. Saa snart Tokta Ahun havde erfaret dette, udsendte han
fra Kumschappgan og Abdall to Undsætningskaravaner med Æsler,
som bar Vand og Proviant. Jeg følte den mest levende Uro for
Faisullah, eftersom denne havde alle de gamle udskaarne Ting og
alle de fotografiske Plader i sine Kasser,
Efter to Dages Hvile begav vi os til Hytten, hvilket tog os fire
Dagsrejser. Det allermærkeligste var, at vi fra det Sted, hvor vi
var vendt om, fordi Vandet nær havde omringet os, kun havde
været tre Kilometer fjernede fra Redningsmændenes Lejr. Men
imellem begge disse Lejrpladser udgik der nu nye Vandmasser og
Søer fra Kara-koschun. Disse dannede her midt i Ørkenen et om-
fangsrigt Vandspejl, som vi nu maatte omgaa — altsaa fire Dags-
marscher for at rykke tre Kilometer frem!
Ogsaa dér tog vi os et Hvil og gjorde et Par prægtige Baadture,
før vi begav os til Bredderne af Ak-køll, hvor Numet Bek, en af
vore gamle Venner, kom os i Møde med den gode Efterretning, at
Faisullah var reddet og ventede os i Abdall. Sent paa Aftenen sad
vi ved Bredden og fortærede vor Aftensmad i stadig Kamp med
Myggenes Millioner. Da hørte vi Aareplasken og Sømandsraab; det
var fem Baade, som afhentede os for at bringe os og vore Sager
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
