Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXI. Indmarsch i Nordtibet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188 SVEN HEDIN
lystig Nisse. Kun med mig og Schagdur kunde han tale mongolsk,
men det varede ikke længe, før han ogsaa lærte lidt tyrkisk. Under
det lange Ridt havde hans Ansigt i Reglen et tankefuldt Udtryk;
han spekulerede sagtens paa, hvordan det skulde gaa med hans
præstelige Værdighed, og han fandt sikkert, at han var kommen i
meget mærkeligt Selskab. Saare vanskeligt faldt det mig at forklare
ham Nytten af mine astronomiske og topografiske Maalinger, og i
hans Øjne var jeg et højst mærkeligt Menneske. Han sluttede sig
dog til mig med rørende Tillid og stor Hengivenhed og forstod
snart, at vi fremmede mente det godt med ham. Sjælden har jeg
haft en mere ivrig og samvittighedsfuld Sproglærer. Det var hans
højeste Ønske, at jeg skulde lære at tale hans Modersmaal flydende,
for at vi derefter uhindret kunde tale om de Emner, som særlig
interesserede ham.
Da et stærkt Uvejr nødte os til at holde en Dags Rast ved øvre
Tscharchlik-su, besluttede jeg at indvie Lamaen i mine Planer.
Hvorledes disse end maatte falde ud senere, vilde jeg dog ikke
have, at Lamaen nogensinde skulde tro eller mene, at jeg paa
lumsk Maade havde lokket ham ind paa farlige Æventyr. Han
skulde have Mulighed for i rette Tid og med fuld Honnør at kunne
vende tilbage til sit Land. Derfor fik han allerede nu at vide, al
det var min faste Beslutning, under Forklædning som Mongol, ai
forsøge paa sammen med ham og Schagdur at trænge frem til Lhassa.
Han stirrede paa mig som lamslaaet, inden han kunde faa udtrykt.
at denne Plan var ganske uudførlig.
»Herre, paa Eder og Schagdur vover de ikke at krumme el
eneste Haar, men mig vilde det som Lama koste Hovedet, og hvis
de ikke dræber mig, saa gør de mig da umulig for hele mit Liv:
jeg bliver anset for en Forræder og en frafalden, som har ført en
Evropæer til Lhassa. Dalai-Lama, de mongolske Pilgrimme og den
kinesiske Amban er ikke farlige, men tænk paa alle de Tibetanere,
som bevogter Vejene til Lhassa, og paa alle Præsterne i Templerne,
som kender mig fra den Tid, da jeg læste paa Højskolen.«
Da jeg holdt fast ved min Plan, mente Lamaen, at det var bedre,
naar hele Karavanen drog lige imod Tibets Hovedstad; thi da vilde
vi blive afvist høtligt, men bestemt, og han vilde da kunne forklæde
sig som Tyrk, saa ingen af hans Venner havde Anelse om, at han
var iblandt os. .
Dette Forslag passede mig slet ikke, og jeg besluttede derfor ai
prøve hans Mod og hans Troskab. Jeg foreslog ham derfor, at
han i hvert Fald skulde ledsage os til Kum-køll; derpaa kunde han,
ifald han ønskede det, vende tilbage med Æseldriverne, som vi da
næppe behøvede længere. Det vilde ganske vist være et stort
Tab at skilles fra ham, da jeg derved mistede min Tolk, men Bur-
jæterne og jeg vilde saa drage alene til Lhassa.
Jeg havde regnet rigtig; mit Forslag havde netop ved min Op-
rigtighed oprørt hans Æresfølelse.
ÆSEERN
|
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
