Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXI. Indmarsch i Nordtibet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GENNEM ASIENS ÆVENTYRLANDE 189
»Jeg kan ikke forlade min Herre, naar han allermest har min
Tjeneste nødig,« erklærede han bestemt. Schereb Lama var ingen
Kujon og gav senere hen Beviser paa virkeligt Mod. I de følgende
Dage sad han i dybe Tanker paa sin Hest. Han fandt det ufint af
Schagdur, at denne ikke havde betroet ham Planen i hele dens Om-
fang. Men jeg forklarede ham, at Schagdur havde handlet saaledes
paa min bestemte Befaling. Fra nu af gik der ikke en eneste Dag
paa Marschen og ikke en eneste Aften ved Lejrbaalet, uden at vi
drøftede denne Plan. Schereb Lama kæmpede mange haarde Kampe
med sig selv. Han vaklede uafbrudt mellem sin Pligt som Lama og
sin Hengivenhed for mig. I Kum-køll skulde han tage sin endelige
Beslutning og vælge mellem sin sikre Klostercelle i Templet ved
Kara-schahr og de farlige Æventyr i mit Selskab.
I Herkurluk, hvor der fandtes nogle Hyrder, købte vi tolv Faar
og red derpaa over et 4000 Meter køjt Pas ned til.Tschimen-dalen,
som vi kendte fra det foregaaende Aar. Her blev Schagdur an-
grebet af en Slags Bjergsygdom;. han havde stærk Feber med en
meget hastig Puls. Et Par Dage var jeg meget urolig for ham, men
han kom sig dog snart igen, saa vi kunde fortsætte Rejsen.
Den 1. Juni slog vi Lejr paa den vestlige Bred af Ajag-kum-køll
og havde ikke andet at gøre, end at afvente den store Karavanes
Ankomst. Jeg kan næsten sige, at dette var den sidste rolige Hvile-
lid paa hele Rejsen. Det blæste uafbrudt fra Øst, og Bølgernes
ensformige Plasken mod Stranden var den eneste Lyd, som brød
Stedets Stilhed. Ber blev Æseldriverne og deres Dyr hjemsendte.
Græsningen var allerede her saa sparsom, at vore egne Heste fore-
trak at opsøge bedre Spisekvarterer, saa at Mollah Schah havde
megen Møje med at finde dem igen.
Den 4. Juni var en prægtig, solklar Dag. Folkene laa og sov i
deres Telt; kun Lamaen, som havde forelsket sig i min Feltkikkert,
sad foran mit Kirgisertelt og spejdede ud i det fjerne. Pludselig
kom han farende ind og meldte, at han saa noget mørkt, som vist-
nok var vor Karavane, som han iøvrigt aldrig tidligere havde set.
Jo, ganske rigtigt, ved Foden af Bjergene aftegnede der sig seks
tynde, sorte Streger og mange Prikker. Det hele bevægede sig, og
det var ganske sikkert vore Folk, men paa Grund af den store
Afstand havde de ikke kunnet se vore Telte. Med spændt Opmærk-
somhed iagttog vi Togets Gang; snart vilde det svinge og drage
lige op mod os. Men nej, det faldt dem slet ikke ind, de gjorde
Holdt, og snart opløste Stregerne sig til lutter Prikker. Jeg sagde
mig selv, at de vilde slaa Lejr paa et Sted, hvor der var en Smule
Græs. Hurtig sendte jeg Mollah Schah ned til dem, men det varede
længe, inden vi saa Prikkerne igen trække sig sammen til Streger.
Dyrene blev atter belæssede, og nu saa vi Karavanen styre lige op
mod vor Lejrplads.
To Ryttere skiller sig fra Fortroppen for i strakt Galop at ride
i Forvejen, det er Tschernoff og Tscherdon. De melder, at alt
Nesa] 5 JU
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
