Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXI. Indmarsch i Nordtibet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GENNEM ASIENS ÆVENTYRLANDE 191
sat i Gang. Forrest marscherede Kamelerne i fem forskellige Ko-
lonner, hver med sin Fører; Turdu Bey fører den forreste. Af
Kamelerne var der nogle, som særlig fortjente Opmærksomhed, bl. a.
den smukke, store Hingst, som havde ledsaget mig 1896. Dens Gang
var majestætisk og rolig, og med et resigneret Blik betragtede den
de øde Bjerge, som snart skulde tage dens Liv. Dromedaren Nahr
bar endnu stadig Mundkurv for ikke at kunne bide, den tilhørte
Veteranerne og havde været med os i Gobi-Ørkenen og Lø-ulan.
Min gamle, rolige Ridekamel, Artan, var ligeledes en Veteran; paa
Grund af sin uforstyrrelige Ro bar den stadig mine skrøbelige In-
strumenter. Hestene og Muldyrene, ialt 45, blev ligeledes førte eller
drevne i adskilte Grupper. Ved Siden af dem gik Fodgængere, som
passede paa, at Byrderne paa begge Sider balancerede og ikke gled
af. Faarehjorden fulgte trolig Wanka og behøvede sjelden Opsyn.
Hundene løb fornøjet legende omkring og fandt det hele overordent-
lig morsomt. Det samme var ikke Tiifældet med Hjorten, som fik
et stærkt Sygdomsanfald og maatte stikkes ihjel. Æslerne, hvoraf
vi nu havde 60, sakkede snart agter ud og naaede om Aftenen ikke
en Gang Lejren.
Langsomt og tungt drog den lange Karavane hen langs den
blaagrønne Sø og afgav et festligt, broget Skue. Kosakkerne i deres
slidte Uniformer med Pelsen spændt bag paa Sadlen, Muhamedanerne
i deres brogede Kapper og Pelshuer, Æseldriverne, som lignede en
Flok Landstrygere eller Tiggere og endelig Gejstligheden, der repræ-
senteredes af Rosi Mollah og Schereb Lama. Denne sidste betroede
nu hver Dag mig og Schagdur de mærkeligste Hemmeligheder, som
han havde opdaget i Lhassa’s hellige Templer.
I det hele havde jeg 30 Mand og 144 Lastdyr. En hel Hær-
afdeling, som var påa Vej for at erobre nyt Land for den geogra-
fiske Videnskab. I saa Henseende adskilte vi os fordelagtigt fra de
Kolonner, som nu nylig er trængt ind i Tibet for at bringe dettes
fredelige Folk ind under en Stormagts Scepter. Jeg følte dog, at
vi nu var i Færd med at brænde vore Skibe, og at denne store
og anselige Karavane vanskelig vilde overvinde Rejsens Besvær-
ligheder.
Vor første Dagsmarsch i sluttet Tog var temmelig besværlig.
Den førte opad, over ufrugtbare Høje, gennem en dybt indskaaret
Flod, hvis Bund bestod af rødt Dynd, og hvis Vand var bittert og
salt. Bjergsiderne er af Regn og Frost udmejslede i fantastiske
Taarne og Mure, som giver En Forestillingen om at ride gennem
en Stad af gamle Ruiner.
I Skumringen drejede alt sig om at finde en nogenlunde brugelig
Lejrplads, men efter forgæves Spejden opslog vi Lejr Nr. 12 paa et
fuldstændig øde Sted. Vi havde ikke gjort Regning paa Græsning
og Brændsel, men her fandtes ikke en Gang Vand. Heldigvis be-
gyndte det at sne; alle Kar blev stillet op, og Teltvæggene udspændt
Daa Jorden for at opfange hvert eneste Fnug. Dyrene maatte æde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
