Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII. Over Arkatag med Døden i vort Følge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GENNEM ASIENS ÆVENTYRLANDE 197
jeg afskedigede, fordi de viste sig lidet brugbare. Saaledes formind-
sket drog Karavanen den 21. Juni op til endnu højere Egne. Vor
gamle Dødsfjende, Arka-tag, laa paa Lur foran os, og atter skulde
vi storme dets morderiske Fæstninger. Det gik langsomt opad,
Jordbunden var haard og kun sparsomt bevokset med Græs. Men
Læseren maa ikke herved forestille sig saftige grønne Enge! Nej,
det er smaa, tommelange, gule og stive Græsstraa, som mere ligner
Børster, end hvad vi kalder Græs. Hvis man med tynde Benklæder
sætter sig ned paa den Slags Græs, vil man hurtigt fare i Vejret
igen. Dette er den eneste Næring, som dette ugæstfri Land byder
vore Dyr.
To Antiloper styrter for Schagdurs og Sirkins Kugler. Den
sidste rider frem i Galop for at hente sit Bytte; men før han har
naaet det, styrter hans Hest hovedkuls og slynger Rytteren frem-
efter, saa at han ruller henad Jorden. Hesten var stendød; enten
havde den faaet et Slagtilfælde, eller den havde knækket Nakken.
Meget nedslaaet kom Sirkin tilbage for at bestige en anden Hest,
Han havde behandlet det styrtede Dyr med al tænkelig Omhu. Det
var en meget krumnæset Hest med. kraftig Bringe og mægtig Hals,
saaledes som man ser dem paa Slagbilleder fra Karl den Tolvtes
Tid:
En Kamel, som med Rette afskyede alt, hvad "der hed Pas,
skønt den selv var en Pasgænger, blev tilbage undervejs, og Turdu,
som var blevet hos den, ankom om Aftenen alene til Lejren.
Om Morgenen befalede jeg to Mænd at gaa tilbage og dræbe
Kamelen, hvis den ikke lod sig bevæge til at gaa med. Ogsaa de
kom alene tilbage, og først flere Dage senere erfarede jeg, at de
havde ladet den i Live, fordi den ikke fejlede det mindste, og de ikke
havde kunnet overvinde sig selv til at dræbe den. Jeg haaber, at
Dyret har haft Forstand nok til at følge Karavanens Spor tilbage
og derved genfinde sine fredelige Græsgange.
Heroppe fandies ikke længer Spor af Plantevækst. Efter at vi
var sluppet af med Æslerne, var vore Byrder meget iunge, og vi
var derfor næsten uforsvarlig flotte med vor Proviant. Da vi ikke
kunde slæbe den med os, foretrak vi at stoppe Kamelerne, hellere
end lade noget tilbage. Min gamle Kamel Artan, som saa ofte havde
baaret mig gennem Sandet, blev her angrebet af en Slags Stiv-
krampe. Jeg tilbragte hele Aftenen med at massere Dyret. I en
Højde af 5000 Meter over Havet har man ikke mange Kræfter til-
overs, og det er anstrengende at massere. et saa stort Dyr. Men
Årtan blev atter rask, og den var blandt de sidste ni, som naaede
Ladak. Den ledede bestandig Karavanen og bar om Halsen en af
de største Klokker. Og for hvert af. dens alvorsfulde Dingdang
vidste jeg, at vi var naaet et Skridt nærmere. til Maalet.
Den 22. Juni holdt vi tidlig Opbrud; thi nu skulde Stormløbet
mod Arka-tags. Tinder voves. I Forvejen havde jeg ladet et Pas
undersøge, og op imod detie bevægede Toget sig. Næppe et Sten-
NOE REBS
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
