Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIII. De første Tibetanere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GENNEM ASIENS ÆVENTYRLANDE 205
Græsset var her meget sparsomt, og Vegetationen bestod mest af et
tyndt Moslag og vilde Løg. De sidste var meget yndede af os alle.
Med dem krydredes min Suppe og den evindelige Ragout. Muhame-
danerne fortærede Løgene raa, og Kamelerne afrev begærlig deres
saftige Stængler. Naar de et Sted stod tætlere end sædvanlig, plejede
Turdu Bey ogsaa paa Marschen at holde Hvil for at give Kamelerne
Lejlighed til at lædske sig paa dem. Ogsaa den næste Dag sendte
Himlen os større Overflødighed, end vi havde Brug for. Et Uvejr
sendte sine Tordenskrald buldrende ned gennem Dalene. og sammen
med det fulgte Hagl- og Regnbyger. Hestene bliver urolige øg sky,
mens Kamelerne søger at komme i Læ af hinanden, hvilket bringer
Byrderne i Uorden. Man bliver vaad og klæbrig, det .driver ned
fra Hue og Ærmer, og det svupper i Filtstøvlerne. Saasnart det
bliver en Smule Opholdsvejr, holder vi Rast for at ordne Toget.
Bjergryggene rundt omkring, paa hvilke Nedbøren var falden som
Sne, saa ud, som om de var overstrøgne med hvid Farve. Jeg skal
ikke forsøge at indbilde nogen, at det er ligefrem behageligt at
krybe i den fugtige Seng paa den drivvaade Jord, naar endelig
Naliten skænker Hvile efter Dagens Møje.
Til Trods for al denne Regn, som straks sivede ned i Jorden,
blev det vansketigt at finde Drikkevand om Aftenen. Ea Vandpyt,
ved hvilken vi lejrede os, indeholdt stærkt saltholdigt Vand. Med
to Kobberkander gik Schagdur ud for at søge en Kilde: Kort efter
kom han ganske ophidset tilbage. Han var bleven overfaldet af en
Ulv, der to Gange var styrtet løs paa ham, og han havde ikke haft
andet end Kanderne at forsvare sig med. Nu vilde han hente”sin
Riffel for sammen med Sirkin at. gøre Regnskabet op med Ulven.
Lidt efter saa vi det store, laadne Dyr luske hen langs Kammen af
en nærliggende Bakke; den” ansaa det aabenbart for raadeligst at
forsvinde. |
Hen over lave Bjergkamme, gennem Dale og over saltholdige
Vandløb gik det videre mod Sydøst. Paa en Skrænt til højre gik
en stor Yak-Tyr og græssede ganske ene. Vi ansaa det for unyttigt
at tage dens Liv, men Kosakkerne vilde dog have nogen Fornøjelse
af den; derfor pudsede de Hundene paa den. Disse sprang om-
kring den og gøede sig hæse, men holdt sig dog i ærbødig Afstand.
Kun Jolldasch var kaad nok til af og til at ruske Yak’en i dens
lange Pels, hver Gang den gjorde Forsøg paa at spidde Jollbars
paa sine Horn. Tyren opførte en vild Runddans med sine Fjender,
saa at Jord og Sten føg til alle Kanter; den gryntede og fnyste og
rejste sin buskede Hale i Vejret: . Da: kom. Turdu Bey og afsagde
Dødsdommen; vi havde Brug for mere Kød, erklærede han. To
Kugler peb gennem Luften, men hverken disse eller Knaldene gjorde
Indtryk paa Tyren, der stod nogle Øjeblikke aldeles ubevægelig, men
da Hundene atter styrtede løs paa den i sluttet Række, blev den
rasende, satte efter dem i vilde Spring nedad Skrænten, saa at jeg,
der stod længere nede med mit store Fotografiapparat, fandt Situa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
