Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIII. De første Tibetanere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204 SVEN HEDIN
KAP. "XXIIL" DE FØRSTE TIBETANERE
Den 8. Juli drog vi igennem et meget ujævnt Terræn, hvor det
vrimlede med Yakokser og Kulaner. Men uagtet vi ikke tilbage-
lagde mere end 14 Kilometer, var kun 27 Kameler i Stand til at
naa Lejren Nr. 33, som laa i en Højde af 5041 Meter. Tre af
Dyrene manglede, deriblandt Veteranen fra 1896. Dagen efter an-
kom den og endnu en af Kameraterne til Lejren, men den tredje
laa død paa sin Post. Saaledes kunde det ikke blive ved at gaa;
der maatte ske en Forandring i Marschplanen. 11 Kameler, af
hvilke 5 i den sidste Tid ingen Byrder havde haaret, blev her ladt
tilbage tillige med 6 Heste. Med Kærnetropperne vilde jeg rykke
hurtigere frem mod Syd. De syge Dyr skulde danne Bagtroppen,
og vogtes af Rosi Mollah, Mollah Schah, Kutschuk, Chodai Kullu,
med Tschernoff som Fører. De skulde beholde 5 af vore Hunde
og Halvdelen af de 12 Faar, som endnu var i Live. Tschernoff havde
Ordre til her at lade Dyrene hvile nogle Dage og derpaa i ganske
korte Dagsmarscher følge vort Spor, som forhaabentlig ikke saa
hurtig vilde udslettes. Der, hvor Jordbundens Beskaffenhed var
haard, vilde vi for en Sikkerheds Skyld rejse Stenpyramider. 8 Ka-
melbyrder, næsten alt Proviant, blev ligeledes ladt tilbage for at for-
deles ligelig paa de 11 Kameler. Helt ufarligt var det ikke netop
nu, da vi nærmede os beboede og maaske fjendtlige Egne, at dele
vor Styrke, men det var nødvendigt, og ogsaa Bagtroppen var godt
bevæbnet. Det var en ganske mærkelig Følelse at maatte sige Far-
vel til vore Folk Morgenen den 10. Juli. Det havde uafbrudt hag-
let, regnet og sneet i næsten to Dage. Byrderne blev derved tun-
gere, Telte og Dyr ildelugtende og Jordbunden ganske gennemblødt.
Den forladte Lejr saa gyselig ud af Snavs og Væde, og de 11 Ka-
meler laa rundt om mellem Højene og foragtede den daarlige Græs-
ning. Men Tschernoff og hans Folk var ikke sørgmodige; de skulde
snart blive færdige.
Efter en hjertelig Afsked brød vi op, mens Regnen styrtede ned.
Den forladte Lejr med sine osende Baal forsvandt snart bagved os.
Jeg red i Forvejen sammen med Lamaen. Vi var drivvaade, da
Solen omsider brød frem, men knap var vi igen blevne tørre, før
vi fik et nyt Styrtebad. Efter et Ridt paa 23 Kilometer fandt vi
en god Lejrplads, hvor vi stod af Hestene for at vente paa Kara-
vanen. Atter strømmede Regnen ned; jeg svøbte mig i et Filttæppe
af Kamelhaar, som stadig laa oprullet bag min ungarske Sadel.
Lamaen brød sig ikke det fjerneste om Regnen. Med filosofisk Ro
tog han Plads og lod de 108 Perler i sin Rosenkrans glide mellem
Fingrene, mens han uafbrudt mumlede den hellige Formular: »Om
mani padme hum« (du Juvel i Lotusblomsten.).
Undervejs havde Sirkin og Schagdur hver skudt en Yakokse, og
to Mand blev tilbage for at medtage de bedste Stykker af Dyrene.
ERR
|
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
