Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIII. De første Tibetanere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GENNEM ASIENS ÆVENTYRLANDE 207
i god Orden. Den ensomme Vandringsmand var ganske simpelt en
Kulan, vi havde set forfra.
Et Stykke længere fremme indtraf følgende lille Begivenhed.
Hunden Jollbars havde opskræmmet en ung Hare, som det ganske
sikkert vilde være gaaet ilde, hvis det ikke var lykkedes den efter
mange listige og hastige Sidespring i sidste Øjeblik at smutte ned i
et Hul. Schagdur trak den frem deraf, og bandt den ind i sit
Halstørklæde, saa at vi kunde klappe den stakkels, ængstelige Skab-
ning. Da Karavanen og alle Hundene var draget forbi, slap jeg
den atter løs, og ganske. forbavset over at være sluppet saa billig
for den i glade Spring ud over Marken. Den var dog ikke naaet
ret langt, før en Falk, som vi ikke havde lagt Mærke til, som en
Pil skød ned. paa sit Offer. Schagdur ilede til for at redde sin
Myndling. Da gav Falken Slip paa sit Bytte, som laa i de sidste
Trækninger med udhuggede Øjne. Den ubønhbørlige Skæbne havde
øjensynlig bestemt, at den lille Hare skulde ende sin Tilværelse i
Jollbars Mave.
Lejr Nr. 38 blev opslaaet ved venstre Bred af en ny Flod.
Turdu Bey og Hamra Kul fik Ordre til at rekognoscere et Stykke
opad Dalen, for at se, om denne Vej førte til et brugeligt Pas.
Som Følge deraf holdt vi Hvil den 16. Juli, og jeg sad i al Frede-
lighed og arbejdede i mit Telt, da der med et lød Skrig og Raab,
og en stor Bjørn travede lige ned mod Lejren, forfulgt af Sirkin og
Schagdur. Bestiet lugtede dog i rette Tid Faren, bøjede til Siden,
plumpede ud i Floden og svømmede over, idet Vandet skummede
og bruste, klatrede op igen paa den anden Bred og fortsatte sin
Flugt, imens de to beredne Kosakker allerede igen var i Hælene
paa dem. Næppe var denne vilde Jagt suset forbi, før der bragede
et Skud fra Tscherdons Telt. Det var en stor, gammel Ulv,. som
havde været paatrængende og derfor havde maattet lade sit Liv.
Da Kosakkerne omsider vendte tilbage i stærkt Trav, saa man
straks, at de havde vigtige Ting at meddele. Bjørnen var undslup-
pen, men under Forfølgelsen var de rendi lige løs paa en tibe
tansk Lejr! En med en Bøsse bevæbnet Mand havde skyndsomst
gemt sig bag en Høj. Hans tyve Yakokser og nogle Heste gik og
græssede i Nærheden. Kosakkerne var straks redet tilbage for .at
aflægge Beretning Lamaen var aldeles forbløffet; den farlige og
ubarmhjertige Virkelighed rykkede. nu lige ind paa Livet af ham.
Saa længe som vi endnu ikke havde set Spor af Mennesker, havde
min Plan staact hen i..det uvisse for ham, men nu var de første
Tibetanere allerede i Nærheden. Nu maatte vi.gøre os rede, i Fald
det vovelige Ridt til Lhassa i det hele skulde sættes i Værk. Maa-
ske var den Kulan, vi havde set igaar, alligevel en Mand; et
Tegn paa, at vi ikke længer var fjernt fra beboelige Egne, det var
den i alt Fald. ;
Der fulgte en kort Raadslagning, men her var ingen Tid at spilde.
Disse Tibelanere var sikkert ude for.at jage; de .vilde., snart. vei.de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
