Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIII. De første Tibetanere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
208 SVEN HEDIN
hjem, og vi burde ubetinget træde i Forbindelse med dem. De
skulde meddele os vigtige Oplysninger, og maaske kunde vi følges
med dem. Det vilde jo være af ubetalelig Værdi at have Førere i
denne Labyrint af Bjerge, som nu laa foran os. At de allerede
havde set os, var klart. Hvis de nu slap fra os, vilde de skynde
sig med at udsprede Rygtet om vor Ankomst. Nyheden vilde gaa
fra Mund til Mund, og man vilde hindre os i at naa frem til den
hellige Stad.
Schagdur og Lamaen fik Ordre til at ride til Tibetanerne, hvis
Lejr kun laa 3 Kilometer fra os. Ogsaa den første bar mongolsk
Dragt og medtog Tobak og The for at overbevise Tibetanerne om,
at de havde med Venner at gøre. Ogsaa Sølvpenge gav jeg ham
med, for at han kunde købe nogle Heste. Saaledes udrustede red
de atter gennem Floden og forsvandt bag Højene.
I Skumringen vendte de tilbage. Af de fremmedes Lejr havde
der ikke været andet tilbage end et osende Baal tillige med en
Pandeskal og Klovene af en Yak — Levninger fra Tibetanernes
Maaltid. Deres Karavanes Spor løb mod Øst, og Spørgsmaalet var
nu, om vi skulde prøve paa at indhente dem eller ikke. Paa Grund
af vore Hestes elendige Tilstand besluttede vi at opgive det, saa
meget mere som man kunde være overbevist om, at Tibetanerne
vilde marschere hele Natten og den følgende Dag for at bringe sig
selv i Sikkerhed for de ubekendte fremmede, som de havde set
paa Bjørnejagten.
Nu var det forbi med Freden i vor Lejr; vi var ikke de eneste
Herrer i Tibets øde Egne; vi var en Invasion, som rimeligvis vilde
blive modtaget som Fjender. Fra nu af maatte der holdes Vagt
om Natten, og Dyrene maatte være under stadigt Opsyn. Nu gjaldt
det om jo før jo hellere at finde et Sted, der egnede sig til Hoved-
kvarter, og efter en Raadslagning med Schagdur besluttede jeg, at
kun han, jeg og Lamaen skulde foretage Turen til Lhassa; Tscher-
don skulde blive i Hovedkvarteret, der trængte til det bedst mulige
Forsvar. Her maatte ogsaa Tschernoff snart indtræffe med Kara-
vanens Efternølere.
Endnu en Dag blev vi paa denne betydningsfulde Lejrplads.
Den Dag blev hele vor mongolske Udrustning bragt i Orden, saa
at alt laa parat i Tilfælde af en pludselig Skilsmisse fra Karavanen.
I Skumringen viste vore to Spejderes Skygger sig; de meldte, at de
ingen uovervindelige Hindringer havde fundet paa Vejen mod Syd.
De viste os derefter Vej op gennem Dalen med den brusende
Flod. Flere Gange maatte vi vade gennem denne, og paa et bredere
Sted, med det sidste elendige Græs, slog vi Lejr. En af vore 18
Kameler naaede med Møje saa langt, men den følgende Morgen lod
den sig ikke mere bevæge til at komme med. Den var dog ikke
nær saa mager som dens Kammerater og gik omkring og pillede
Græs. Jeg besluttede at efterlade den her; indtil Bagtroppen naaede
Saa langt, kunde den udhvile sig og vilde da være stærk nok til al
£ BR N
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
