Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIII. De første Tibetanere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GENNEM ASIENS ÆVENTYRLANDE 209
følge med. For Ulvene behøvede vi ikke åt frygte, da disse efter
Turdu Beys Udsagn aldrig rører ved en Kamel med Paksaddel. Paa
en lille Høj i Dalen blev der nedgravet en Stang, til hvis Spids
der var fastgjort en Konservesdaase og i denne lagt en Seddel, paa
hvilken der stod paa tyrkisk: »Her har vi efterladt en Kamel; hvis
den ikke er her, saa følg dens Spor, til I finder den.«
Spørgende fulgte dens Blik vort Tog, da vi ubarmbjertig drog
videre. Hvad maatte Dyret tænke om os hjerteløse Mennesker, som
forlod en god og tro Tjener midt i Ødemarken? Da jeg for ’sidste
Gang vendte mig i Sadlen for at se, om den dog ikke frivillig vilde
følge os, saa jeg den ganske rolig bøje sin lange Hals og græsse
videre.
Netop paa dette Sted gjorde vor Karavanes Bagtrop af Grunde,
jeg ikke kender, en Omvej; som Følge deraf saa de slet ikke Signal-
stangen og ej heller Kamelen, der saaledes blev forladt uden Haab
om Redning, og hvis videre Skæbne forblev os ubekendt. Yakspor
var der i Masse, men Dyrene selv lod sig ikke se. De syntes for-
nylig at være bleven skræmmede bort. Tre Gange passerede vi til-
lige friske Ildsteder, nogle i Kreds opstillede Sten med Aske imellem.
Den 20. Juli blev en anstrengende Dag, som førte os op i stadig
højere og barskere Egne. Vi skulde over den vældige Bjergkæde.
Dens Ryg var afrundet og selve Passet paa begge Sider omgivet af
brede Gletscher-Tunger, hvorfra der udgik Vandløb, som gjorde Jor-
den blød og usikker. Et voldsomt Haglvejr piskede os lige ind i
Ansigtet. Af Pels-Hætten har man kun liden Nytte, naar Haglene
slaar én ind i Ansigtet, triller ned paa Halsen og dér smelter.
Nedenfor Gletscheren gik der nu 300 Yakker og græssede. De lig-
nede en hel lille Hær, som dog trak sig tilbage, da vi nærmede os.
Efierhaanden masede vi op over og naaede Passet, hvor Instru-
menterne viste en Højde af 5462 Meter over Havet.
Mod Syd breder der sig et Virvar af Bjerge, en Bæk flyder ned
i den Retning, faar Tilløb fra begge Sider og bliver lidt efter lidt
en anselig Flod. Her angreb Hundene med Dødsforagt 7 gamle
Yakokser. Fire flygtede straks, medens tre holdt Stand i nogen Tid
med Snuden ned mod Jorden og Hornene parat til at spidde Fjen-
den. Men da Hundene koncentrerede Angrebet paa en af dem,
trak de to andre sig ligeledes tilbage. Den sidste havde nok at
gøre med at værge sig, men fandt tilsidst paa den snedige Udvej at
styrle sig midt ud i den skummende Flod, hvor den gjorde Front
imod Forfølgerne. Lidt efter kom to af Kammeraterne igen for at
se, hvorledes det gik, men Hundene var allerede trætte af Legen
og holdt Øje med Fjenden inde fra Bredden.
Fra højre Side optager Floden et Bækløb og drejer derefter mod
Sydost, idet den flyder igennem en mærkværdig Dal, der, som vi haa-
bede, skulde føre os til Egne med bedre Græsning. Her gjorde
nøgle ejendommelige Naturforhold sig gældende. To mægtige, hvide
27
NERIS
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
