Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIII. De første Tibetanere - XXIV-XXV. Hovedkvarteret. Vor mongolske Udrustning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212 SVEN HEDIN
Forening svøbte hele Dalen i en uigennemtrængelig Taage. Men til
vor store Glæde og Lettelse føler vi, at den stenede Bund kan bære
Dyrene. Dødtrætte og gennemvaade opslog vi her vor 43. Lejr.
KAP. XIXV, HOVEDKVARTERET. VOR MONGOLSKE
UDRUSTNING.
Medens vi holdt Hvil paa vor 44. Lejrplads, var Sirkin og Schag-
dur paa Jagt og meddelte, at de i faa Kilometers Afstand længere
nede i Dalen havde fundet Partier, som var bevoksede med udmær-
ket Græs, bedre end vi nogen Sinde havde haft det. Turdu Bey
færdedes næsten hele Dagen mellem Kamelerne i Nærheden af Lej-
ren; han havde ikke kunnet løsrive sig fra den Nydelse, at se dem
græsse. Græsset her i Egnen vilde slaa til i over en Maaned,
mente han, og et længere Ophold her var det eneste, der kunde
redde Karavanen. Da tog jeg den Beslutning, den næste Dag, den
24. Juli, at bryde op til de Græsgange, som Kosakkerne havde op-
daget og der anlægge det store Hovedkvarter. Her skulde den be-
fæstede Lejr ligge, en astronomisk Stedbestemmelse udføres og sidste
Haand lægges paa vor mongolske Udrustning, og derfra vilde vi
bryde op i Relning af Lhassa.
Det var paa høje Tid. Et Par af Muhamedanerne havde paa sine
Strejftog efter Brændsel hørt et Bøsseskud; vi havde maaske Na-
boer i denne Egn, og det gjaldt om at have Øjnene med sig.
Først havde det været min Hensigt paa Ridtet mod Syd at med-
tage begge de burjætiske Kosakker og Lamaen. Men da vort Komme
ganske sikkert var meddelt af de Jægere, som vi saa uformodet var
stødt paa, vovede jeg ikke at efterlade mindre end to Kosakker ved
Hovedkvarteret, selv om det ikke var sandsynligt, at Tibetanerne
vilde vove et Angreb paa vor Lejr, saa fordrede dog Klogskaben, at
man var beredt paa hvadsomhelst. Det kunde endnu vare længe,
før Tschernoff ankom med Resterne af Bagtroppen.
Derfor besluttede jeg ogsaa at efterlade Tscherdon, som med sit
Magasingevær skulde bidrage væsentlig til Lejrens Forsvar. Det
gjorde mig meget ondt at skulle meddele ham dette, derfor havde
jeg opsat det saa længe som muligt. Jed vidste, at han vilde føle
det som en stor Skuffelse; thi Valfarten til Lama er for Lamais-
mens Bekendere ligesaa fortjenstfuld som Rejsen til Mekka før Mu-
hamedanerne. Men jeg trøstede ham med, at det var lidet sand-
synligt, at det vilde lykkes os at gennembryde den Vagtsomhed,
hvormed Tibetanerne omgav deres Stad, og jeg lovede ham, at han
ligesom de andre inden denne Rejses Slutning skulde faa Lejlighed
til at besøge et eller andet Tempel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
