Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVI. Opbrudet. Et natligt Overfald
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GENNEM ASIENS ÆVENTYRLANDE 219
eller i Dag havde en Bjørn været henne ved den døde Krop, og
forandret dens Stilling.
Efter at vi endnu et Par Gange havde passeret Elven, udmun-
dede vor Dal i et aabent Terræn med Bjerge langt imod Syd. Af
Vildt saa vi talrige Kulaner, Harer og Murmeldyr samt en Ulv;
længere fremme opførte Hundene en Runddans med en gammel
Yakokse, som de traf paa.
Paa et aabent Sted, ved en Kilde med frodigt Græs, slog vi Lejr,
thi et af Mulæslerne begyndte at halte betænkeligt. Jeg tændte et
Baal, medens Folkene besørgede de grovere Arbejder. Hestene og
Mulæslerne tøjredes ved et Reb mellem det ene Forben og det ene
Bagben, for at forhindre dem i at fjærne sig for langt.
Derefter tillavedes det simple Maaltid af Ris, Brød og The, og vi
benyttede os kun af Hænderne, kinesiske Spisepinde og en lille
mongolsk Træskaal. Saadanne Luksusartikler, som Skeer og Gafler,
fandtes ikke i vor Bagage. Schereb Lama havde dog ingen Mad-
lyst, han led af Hovedpine og var rigtig daarlig. Det vilde dog
være haardt, om han ikke kunde følge med nu, da vi havde faaet
ham saa langt; men hvis han nu blev syg, frygtede jeg for, at han
skulde bede om Lov til at vende tilbage med Ørdek.
Jeg bestemte, at denne skulde følge os endnu en Dag, og ved
8-Tiden gik vi til Ro i vort. Telt.
Den næste Dag var vi tidlig i Sadlen, men Lamaen havde ondt
ved at hænge paa Hesten og maatte af og til sætte sig paa Jorden.
Terrænet var udmærket og fast, saa at vi med Lethed red 30
Kilometer. De Høje og Dale, som vi passerede, var fattige paa
Græs, men saa meget rigere paa Kulaner og Yakokser, af hvilke vi
flere Steder saa Flokke paa hundrede. Men de tager ogsaa til
Tåkke "med Mos og Urter, som vore tamme Dyr. ikke vil røre:
Endnu ser vi ikke Spor af Mennesker. Af og til rider en af os op
påa den nærmeste Høj for at spejde. Hvis vi fik Øje paa nogen
Nomadelejr eller paa Ryitere, saa vilde vi sikkert søm hæderlige
Pilgrimme ride henimod dem, men vi maatte dog først give Ørdek
Lejlighed til ubemærket at forlade os og ride tilbage til Lejr Nr. 44.
Retningen er OSO. Mod Øst hæver der sig en vældig snedækt
Bjergmasse, og nedenfor denne ligger en Sø med ren blaa Farve.
Ved Bredden af d?nne, som vi søgte at følge mod Sydost, steg der
nogle lodrette Sandstensklipper op af Vandet — røde som sædvanlig
i Tibet. De nødte os til en ubehagelig Omvej, hvorefter vi atter
kunde følge Søen, hvis Bred blev mere jævn. løvrigt stiger de ter-
rasseformigt op fra Vandet, hvilket viser, at denne Saltsø er i Færd
med at udtørre. Den savner ogsaa ethvert Spor af Liv, og paa
Bredden ses ikke et Græsstraa.
Altfor langt kunde vi ikke ride for ikke at udmatte vore allerede
medtagne Dyr, og det blev paa Tide at tænke paa at slaa Lejr.
Men Drikkevand fandtes ikke i Nærheden "af denne Saltsø, og vi
fulgte derfor en Vildt-Sti mellem to Høje i Haab om, at den skulde
NS Å
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
